Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Gaupp: Spiritisme hos de vilde folkeslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at betegne den. Hvorledes skal den vilde faa alt dette til at rime
sammen? Den eneste udvei bydes ham ganske uvilkaarlig gjennem
theorien om et andet jeg. — Der maa være noget i ham, som kunde
gjøre drømmeerfaringerne, som var paa jagt og kjæmpede, medens
legemet laa rolig og sov. — Saa vokser der da for den vilde ud af
drømmeerfaringerne begrebet om et andet jeg, som kan føre en fra
legemet adskilt tilværelse.
I virkeligheden finder vi ogsaa en saadan sjæletheori hos alle
ländes og zoners yilde folkeslag. Saaledes tror — for af det uover
skuelige stof bare at næyne et par eksempler — ny-seelændeme fast
og sikkert, at sjælen under søvnen kan forlade legemet, og at drømmene
er, hvad sjælen ser paa sine vandringer. Grønlænderne, fortæller en
reisende, har den anskuelse, „at sjælen forlader legemet om natten og
jager, danser eller aflægger visitter.“ Den samme tro tilskrives af
andre berettere peruanerne. Sjælen, mener de, kan overhovedet slet
ikke sove, og det, som vi kalder drømme, er de ting, som den ser,
mens legemet sover. Drastisk ytrede denne tro paa drømmeerfaringens
virkelighed sig hos en vild i Guyana. Han pryglede, heretter en
reisende, om morgenen, da han vaagnede, en af sine slaver dygtig
igjennem. Hvorfor? Han havde drømt, at denne havde opført sig
uærbødig mod ham. Naar vestafrikaneren om morgenen føler sig
træt og udmattet, finder han det ganske begribeligt. Det er en følge
af den lange vandring, som hans sjæl har gjort i søvne, eller ogsaa af
•de prygl, den har faaet i en kamp. De grusomme fidshianere tror,
;at den omvandrende sjæl anretter mange slags ugagn, og at den kan
plage og slaa andre. Den sovende vækkes ved, at man raaber paa
ham — ganske naturlig — saaledes kalder man den fraværende sjæl
tiibage. Men man maa være forsigtig! Man maa efter japanesernes
mening ikke vække den sovende for hurtig og for pludselig; han kan
ellers komme til at bøde det med døden, fordi den fraværende sjæl
ikke faar tid til at vende tiibage, før han vaagner. Malayerne vækker
idethele ugjerne en sovende, fordi de er bange for at tilføie ham en
lidelse, naar de forstyrrer hans legeme under sjælens fraværelse. Natur
ligvis knytter der sig hos de forskjellige stammer de forskjelligste
myther til.sjælen og dens vandringer. Efter en meget iidbredt tro
fklæder sjælen sig en eller anden dyreskikkelse, især en fugls eller en
mus’s. Men hyppigst beskrives dens skikkelse som noget skyggeagtigt,
fint legemligt. Skyggens identifikation med sjælen ligger meget nær
for den vilde. I mangel af enhver fysikalsk forklaring har skyggen
noget hemmelighedsfuldt og gaadefuldt for ham. Han ser i den noget,
som staar i meget nøie forbindelse med legemet, men som dog er istand
233
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
