Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hinrik Thym: Walt Whitman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det høieste udtryk for deres kultur, men deres engelske fættere be~
tragter den endnu altid som et udtryk for vulgarity og ill-breeding>
og Walt Whitman, the literary champion of the North-East-American–
ism, har derfor heller ikke været synderlig høit anskrevet hos den
engelske kritik.
Hvis fald bevidsthed om sit eget talent og kraft til vilkaar
lig at kunne anvende det, udgjør kunstneren, saa var ikke Walt.
Whitman kunstner. Hans poesi er hans aands umiddelbare udtryk,
den breder sig og-flyder hen, fri og uhemmet som en strøm; han selv
betegner den i forordet til sit hovedverk som den „kanal, i hvilken
hans sjæl frit flyder ud“. The free channel of my soul. Han gav
sig selv og gjorde ikke fordring paa dermed at give noget merkværdigt.
eller usedvanligt. „Jeg er ikke bedre end I,“ siger han; „hvad jeg
har i mig, det har I ogsaa i Eder; hvad der glæder mig, det glæder
ogsaa Eder.“ Han hadede det søgte udtryk ien grad, der næsten
blev til ny søgthed. Han blev derfor utaalelig monoton. Han
følte sig som et lem i mængden, han delte deres følelser og smerter,,
og jo lavere et væsen stod, desto mere beslegtet følte han sig med
det. „Jeg er glad i dyrene,“ siger han i Leaves of grass, disse
ubundne og uformelige vers, der begrundede hansry; „og jeg lever gjerne,
med dem; de er saa stille og fredelige og har nok i sig selv, jeg
maa altid se paa dem. De maser sig ikke ud med at strsebe efter
forfængelige maal og piner ikke sin sjæl med indbildninger, som gjør
dem utilfredse; de ligger ikke vaagen om natten for at begræde sine
synder, de plager sig ikke med stridigheder om sine pligter mod Gud,
ingen af dem er misfornøiet; eiendommens og erhvervets daarskab for–
styrrer ikke deres liv, og det ene dyr underkaster sig ikke frivillig
det andet. w Begreberne synd og bod er Whitman übehagelige. Han
er den rene modsætning til Calvin og sit hjemlands hele sekttheologi;
han gjaldt derfor blandt mange af sine landsmænd for ugudelig. For
ham gives der i universet som i menneskets mikrokosmos ikke to hin-*
anden bekjæmpende magter, men kun én magt. Yerden er den synlige
Grud, vort legeme den synlige sjæl. Alt er Gud, alt er aand; der
gives kun én gudsbespottelse: at indrømme det ondes tilværelse.
Ormudz og Ahriman, himmel og helvede, försöner sig i altets harmoni.
Den sunde sjæl føler, uden hjælp af opdragelse eller filosofi, denne
harmoni, — og den, som ikke føler denne harmoni, er netop ikke sund..
Dyden er en fornøielse, fordi den er naturlig som blomstren,
og er den ikke naturlig, saa er den netop ikke dyd. „Jeg kalder
intet for pligt, “ siger han; „hvad andre kalder pligt, kalder jeg liveta.
impuls. Er da hjertets slag en pligt ?“
237
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
