Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Thorvaldsen og Mauthner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hr. Mautbner udleder nu det hele Indbegreb af Forsøg paa
antik Renaissance i de germaniske Lande fra Winckelmann. Han
roser denne for „med ualmindelig Finfølelse, men manglende Kund
skaber“ at liave udskilt alt det, som i Virkeligheden havde tilhørt
en stor Periode af det græske Kulturliv. „Manglende“ Kundskaber
er vel en Trykfejl for „mangelfulde“. Men seiv saaledes kor
rigeret er Udtrykket lidet træffende. Winckelmann’s Kundskabsfor
raad var stort; det omfattede alt, hvad der paa hans Tid var gjen
opdaget af den græske Kunst. Det var ikke hans Skyld, at Apollo
fra Belvedere for ham blev Typen paa den fortrinligste græske Stil.
Venus fra Milo var da endnu ikke funden. Paastanden, at „han
henviste til den Tid, som indenfor den græske Verden besad den
største Kunstsandhed“, er derfor ganske ligesaa falsk som den, at
hans Kundskaber var mangelfulde.
Imidlertid, Hr. Mautbner bebrejder hans Elever, at de ikke af
ham „lærte at være sande“. Han betragter Thorvaldsens Statuer,
Hölderlins Digte, Goethes „Iphigenia“ som ikke sande. Det er
en mærkelig Sprogbrug. — Den antike Indflydelse synes Hr. M.
endnu farligere i Litteraturen end i Kunsten, thi, siger han, Kunsten
havde dog kun ét Højdepunkt i Oldtiden, nemlig Fidias, „Poesien
havde to, Homer og Sofokles. Hvor var den rigtige Højde? Der
som Sofokles var Poesiens sidste Ord, saa blev Homer simpelthen
en stilløs Naturalist
Den, der, ligegyldigt i Sammenligning med hvadsomhelst, i
Homer ser en stilløs Naturalist, er enten en Fossil fra Holbergs
Dage eller en Bavian fra vor egen Tid. Homer stilløs! Homer
Naturalist! Der gives iet vist Digterværk, kaklet Iliaden, en niende
Sang, som naaer det højeste af kunstnerisk Karakteristik, hvortil
episk Digtning nogensinde er naaet. Der gives i et andet Værk,
kaklet Odysseen, en sjette Sang, som naaer det køjeste af stilfuld
Ynde, der er opnaaet i nogen Idyl — kvern tror, at Beundring for
Sofokles hos noget normalt Menneske kan virke nedbrydende paa
Beundringen for saadanne Poesiers udødelige Skjønhed! Sligt er
Mundsvejr, en tænkende Forfatter uværdigt.
Det nytter ikke noget at rase mod Historiens Udviklingsgang;
det er det sletteste Middel til at forstaa den. Det var den græske
Eenaissance i Kunsten umuligt at tilbageføre den oprindelige græske
Aand, nøjagtigt som det var den lutherske Reformation umuligt at
tilbageføre den oprindelige evangeliske Aand — Drømmen derom var
en Indbildning. Man springer ikke ud af sit Aarbundrede, og lige
saa lidt 1500 som 2200 Aar tilbage i Tiden. Men dette betyder.
245
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
