Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Thorvaldsen og Mauthner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
baand og lod sig besnære af en kritikløs Begejstring for Græken
land, er rent ud skrækkeligt og lidet opbyggeligt at skue paa en
Billedstøtte af Haabets Gudinde.“ Han forklarer videre, at Thor
valdsen (denne Skjønhedstilbeder) „forvexler det Gamle med det
Skjønne“, han „kom nemlig til sin simpelthen latterlige Haabets
Gudinde ved en Tilfældighed i sine arkæologiske Studier .... han
haabede at frembringe en særlig religiøs eller filosofisk Virkning af
Træetheden.“
Dette er nu ikke en behagelig Spøg, et Forsøg paa Vittighed
af mer eller mindre heldig Art. Nej for fuldeste Alvor, i pure
Naivetet tinder Hr, Mauthner dette uforlignelige, i Ordets sandeste
Forstand inspirerede Kunstværk — saa stort og simpelt i sin Stil, saa
højtideligt stille i sin Stemning — skrækkeligt, simpelthen latterligt.
Ja han gjør sig til deraf, han føler sig som Oppositionsmand, som
„Kjætter“, idet han siger det. Det er som om En, der var berøvet
Lugtesansen, vilde kalde sig Kjætter med Hensyn til den Overtro,
at Rosen lugter godt.
Tale ikle om „Haabet“! Hr. Mauthner føler ikke, at man maa
være forladt af alle Kunstens gode Aander for at gjøre det. Det
Eneste, han ved denne Statue agter paa, det er Benyttelsen af den
lille æginetiske Gavlfigur, der blev omarbejdet, ja omskabt i den.
Han ser ikke engang, at Thorvaldsen ikke nøjedes med en Gjen
tagelse af det antike Forbillede, men—greben som han var af den
naive Symmetri i Skikkelsens Forhold, den iøjnespringende Ligevægt i
dens Holdning — i Kraft af sin moderneFølemaade optøede alt det i hin
arkaistiske Skikkelse Frosne, satte den i Bevægelse, i Gang, eller som
Jul. Lange har udtrykt det, „benyttede den fuldkomment rette Hold
ning til at give Indtrykket af en festlig, uforstyrret Gang, som om
vi i en Aabenbaring skuede en Skikkelse fra en anden Verden, der
ligesom kommende fra Dybet af en uendelig Fjernhed skrider os
stille i Møde med den løfterige Blomsterknop i Haanden, uden Øje
eller Øre for Noget til højre eller venstre.“
Ordene gjengive træffende og nøje det Indtryk, Statuen gjør
paa et frisk og for Kunsten opladt Sind. Hr. Mauthner ser i den
et latterligt (latterligt!) Kuriosum. Jeg véd den, hvem denne Skik
kelse i unge Aar har beroliget, næsten beaandet, og som beskuende
den med Andagt, i mørke Øjeblikke fandt Trøst i den Forjættelse,
Blomsterknoppen bringer. Der er i denne Statue en from, hedensk
Mystik, som ligger et moderne Sinds Gudstjeneste nærmere end
nogen, der udstrømmer fra Billedværker i den kristelige Middel
alders Aand. — —
244
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
