Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Optegnelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Ja — hva’ kan ’et vel være værd?
— Her er jo kun et lille sted, siger de og drikker sin punsch
med et „skaal“ og kjøber ingenting. De har sine faste huse, hvor
de tager alt over en bank, og hvor de kan betale alt ved en
leilighed.
Det er dem bekvemmest. De holder ikke af „forfaldstid“ og
termin og faste datoer:
— Hvor véd ’en, om ’en har pengene — hvor kan ’en vid’ ’et?
siger de. Det er ikke saa’en altid at ha’e de rede penge mellem
fingren’.
Det er sandt. For der er sjeldent rede penge i byen. Og
udenfor det daglige, det, som der handles med hver dag, har de
godtfolk ikke megen rede paa værdier. Kommer der en fremmed,
en letsindig mand, der kjøber saadan noget som blomster, spørger
sælgeren bekymret og effcertænksomt:
Kunde det — og han trækker langt paa ordene — være
en krones penge værd?
Og han betragter, om han faar kronen, mønten med en be
kymret og betænksom undren, som om han ikke tror sine øine.
Saadan smaahandler og smaaprutter byen, mens tiden løber.
Men her lader man sig ikke forstyrre, og der er ingen, som lader
sig bringe ud af sin gode ro for at hænge i halen paa „bevægel
sen“ og være med.
De tager verden, som den er, og lader staa, hvad der vil staa
og falde, hvad falde vil. Husene holder paa med det sidste. De
er blevet baade vinde og skjæve, mens tiderne gik. Men der er
ingen, som lader dem reparere. For det er svært at faa haand
værkere:
— Og de, man faar, vil ikke bestille no’et, siger kjøbmændene.
Ved sin thepunsch falder de hen i lange og uendelige betragt
ninger over: at der aldrig er no’en raske folk, som vil til denne
by. Det hænder altid, at de faar bare „skrabet“.
Kommer der endelig en eller anden;, en rap haandværker fra
Aalborg eller seiv Kjøbenhavn — ja, saa véd ’en heller ikke hvor
dan det gaar, men aldrig forløber der længe, før han er lige „trang“
som de andre:
— Der var nu Markussen, måler Markussen — han var saagu’
cia rap paa fingrene, og nu ka’ ’en ikke faa ham til saa meget som
at male en karm .... ka’ ’en. Men han bare spiller billard og
strækker sig ....
249
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
