Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ola Hansson: Finlands digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og ikke seiv fortjene, og uden hvilke man maatte indskrænke sig,
og saa blev det vane, en selvfølgelig sag og god tradition, at
bankerne ved siden af sin egentlige forretningsdrift oprettede en
konto for den studerende ungdom. To, tre studenter paa en veksel
eller en obligation var nok til, at en bank ansaa sig forpligtet
til at udbetale saa og saa mange tusen kroner til den unge musernes
søn; kautionisterne var vistnok ingen finantiel garanti, men banken
havde ingen ret til at tvivle paa deres hæderlighed som mennesker,
og han, som tog laanet, var vistnok en grøn jypling, men banken
maatte tage hensyn til, at han efter ti eller tyve aars forløb kom
til at sidde et eller andet sted som embedsmand paa fast løn.
Systemet udviklede sig med alle sine konsekvenser, voldsomme
gjældsforpligtelser ophobede sig, indtil for nogle aar siden i Sverige
en katastrofe med blanding af komik og tragik indtraadte og trak
ruin og selvmord efter sig. (Tavaststjerna har benyttet disse konse
kvenser som motiv i sin novelle ,,Forpligtelser“). Flertallet af
landets embedsmænd har nu til sin dødsdag fuldt op at gjøre med
at besørge sine rentebetalinger og sine amortisationer; de bærer nu
alle følgerne af det princip at henleve ti aar i sus og dus for hele
resten af sit liv at gnave af paa sine karrig tilskaarne gager. Der
kan ligge meget stolt overmod i denne galskab, der ganske svarer
til svenskens ubekymrede eventyrsans. Der ligger ogsaa megen
poesi i den, og denne poesi er af Gunnar Yennerherg, forhenværende
student, nu kultusminister, grebet og foreviget i hans Gluntar,
disse viser, som endnu hver aften synges i enhver svensk og fin
landsk by, og i hvilke det svenske studenterlivs aand har skabt sig
et uforligneligt udtryk i ord og toner.
Saaledes, som det her er skildret, gaar det nu Benjamin
Thomén i Tavaststjernas „Bardomsvenner“: Han lever sine lykkelige,
sorgløse studenteraar for fulde seil, synger dag og nat, rangler dag
og nat, gjør gjæld og — forlover sig med sin barndomsveninde
Sigrid Walberg. Semestrene afløser hinanden, men Benjamin gjør
krebsegang i sine studier, medens samtidig hans sangerry stiger.
Den plan at opgive sine studier og uddanne sig til professionel
sanger dukker op i ham. Forsynet med reisepenge, og efter at
hans forlovelse under meget indviklede forholde er opløst, forlader
han universitetet og hjemmet og studerer sang under berømte
mestere i udlandet, indtil han en god dag af en pariserlæge faar
den besked, at det er forbi med hans stemme for bestandig og
haabløst. Uden midler og uden fremtid, men stolt og trodsig i sin
ulykke vender han tilbage til Finland. Hans venner hjælper ham
264
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
