Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rasmus Steinsvik: Om anarkismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Har vi ikke nok af eksempler paa gode kæderlige mennesker, der har
endt som forbrydere? — Naturkgvis beror det ogsaa paa menneskets
indre egenskaber. Af to mennesker under samme forhold og samme
paavirkning kan det ene modstaa, mens det andet ligger under for
paavirkningen. Men da vi ikke magter at omskabe individerne, maa
vi se til, om vi kan omskabe de forhold der gjør individerne til for
brydere.
Hvad anarkisterne mener med sine sterke udtryk om at afskaffe
politi, jevne fængslerne med jord o. s. v. er praktisk talt intet andet
end dette: Der maa sluttes med den gamle barbariske mishandling
af disse ulykkekge individer, der, naar alt kommer til alt, kun er
naturlige produkter af det samfund, de er opvoksede i. Hvadenten
straffen kar den raa kensigt at øve hevn, gjengjælde ondt med ondt,
eller man kar til kensigt at beskytte samfundet, — straffen som
straf, som system, som fuldbyrdelse af en dom maa bort. For
bryderne maa tages for hvad de er: syge, der trænger pleie istedetfor
kudstrygning, venlige omgivelser istedetfor skumle fængsler, skjønsomme
mennesker, der steller med kver enkel efter hans natur og tilstand
istedetfor vogtere, der kandler efter loven. At denne nye bekandlings
maade vil komme over os som et lyn fra himmelen, det tror ingen.
Vi tror kun, at den vil og maa komme og afløse disse skrækkelige
fængsler, som er mere barbariske ved al den endeløse sjælelidelse de
bibringer sine ofre end noget af de rent fysiske torturmidler, den
menneskelige hevnlyst har udtænkt. Og jo mere der arbeides, desto
kurtigere vil vore synsmaader smyge sig ind i sindene og frembringe
praktiske resultater, hvadenten disse kommer fra det offentliges side,
eller fra rent privat-kumanitære selskaber, der vil ta sig af forbryder
naturerne paa samme maade som private selskaber og stiftelser i vore
dage tar sig af fattigbørn, uægtebørn, skibbrudne, saarede i krig,
kedningernes omvendelse o. s. v.
Men dette at forbedre forbryderne er kun den ene side af sagen.
Den anden og vigtigere er den at fjerne de aarsager, der fremavler
dem, — at omskabe og forædle den jordbund, kvorfra de kenter sin
næring. Kan man ikke det, saa vil forbryderne vokse os over kovedet
pg samfundene omformes til det slags anarki som ikke-anarkister mener
med ordet.
Nu siger anarkisterne ikke, kvad Spronck lægger dem i munden,
at naar menneskene faar nok mad, saa blir de engle. Yi siger kun,
skal menneskene bli gode, saa maa de faa nok mad. „Magerjord gir
magre trær“ ; uden mad er kelten (ogsaa karakterens) ingen ting“; „det
er vanskeligt for en tom sæk at staa“. Nok mad til alle er altsaa
270
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
