Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rasmus Steinsvik: Om anarkismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den første betingelse; men ikke den eneste, og heller ikke den vig
tigste. Menneskene blir ikke gode af at æde godt. Londoneren lever
bedre. end eskimoen; naar forbrydelserne dog er uhyre hyppigere i
London end paa Grønland, saa kan det ikke ha sin aarsag i mangel
paa fødemidler, om det end har sin aarsag i disses ulige fordeling.
Yi ser ogsaa, at forbrydernes rækker1) rekruteres ligesaa meget fra
de velnærede lag som fra selve bærmen. — Menneskene blir derimod
gode ved under rimelige vilkaar at stræbe efter selvvalgte maal. Det
gjængse krav: „Saa lidet arbeide som mulig“ har kun betydning for
lønslaven. Men for den som er frisk og efter eget initiativ sætter
sine maal, er arbeidet den varigste nydelse, og det som sikrest be
fordrer morahteten. Det er saa langt fra at være tilfældet hvad her
i „Samtiden“ adskillige gange er fremholdt, at vor sociale elendighed
har sin aarsag i overbefolkning og naturens karrighed, at det tverti
mod er vor ulykke, moralsk set, at vi har altfor let for at fremavle,
hvad der trænges, — eller, hvad der resulterer til det samme, at
fremavlernes fordringer ikke har holdt skridt med deres produktions
evne. Hvor naturen er ugunstig, og hvor de menneskelige bestræbelser
maa forenes til kamp mod dens magter, der er karakterens ædelhed
et fremherskende træk (saml. t. eks. Nansen: Eskimoliv41). Og alle
de gode egenskaber vi som følende og tænkende mennesker til alle
tider har beundret, udvikles, fordi de trænges. — Men naar naturen
er gavmild, eller naar kunsten har underlagt sig dens magter saa de
menneskelige bestræbelser giver overskud, da begynder udbytningen
at florere. Istedetfor kampen mod naturen opstaar konkurrancen mellem
individerne. Men i denne jagende kamp om byttet, om det fremavlede,
udvikles og næres alle de slette egenskaber, der danner den naturlige
overgang til forbrydernaturen. Thi disse slette, rent egoistiske egen
skaber er netop de heldigste i denne kamp om byttet contra med
mennesker. Yi kjender børsspekulantens legen med tuseners eksistens
midlei, fallentens hensynsløse brutalitet, fabrikeierens kokle beregninger,
politikerens behændige kaabevending, dette spytslikkeri for overordnede
og rænkespind mod ligestillede for seiv at kunne aale sig frem, denne
J) Ordet „forbryder“ er forresten et tøieligt begreb. En fabrikeier kan jo
med en daarlig og usund fabrik dræbe langt flere mennesker end den værste
modstander. Og dog kan han saavel i egne som i andres oine staa høit for
sin moralske vandel og sine menneskekjærlige hensigter. Men moralværdierne
skifter. Den dag kan komme, at det vil holdes for lige forbrydersk dette inden
lovens ramme at tilvende sig andres produkter, som det paa ulovlig maade at
stjæle en ko, og det at samle formue ved hjælp af en arbeidsstok ligesaalidt
ansees for ,.fair play“ som det at ikke tilbagebetale en laant krone.
271
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
