Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rasmus Steinsvik: Om anarkismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
manglende respekt for menneskeværdet, fordi mennesker til enhver tid
iindes opstablede paa torvene, dette lediggjængeri af mangel paa be
sk] æftigelse, denne nerveslidende overanstrengelse, denne de übemid
ledes hjælpeløshed og pengekongens almagt, denne viljernes lænkebinden,
karakterens lammelse, ærlighedens undergravelse, al denne misundelse,
fortvilelse, dette nervøse jag for at holde sig oppe. I sandhed for
brydelsernes velberedte jordbnnd!
Da det altsaa viser sig, at forbryderne trives bedst i disse sumpe,
hvor centralisationen er mest gjennemført, hvor som følge deraf
den personlige frihed, det personlige initiativ, det personlige selverhverv
er mest indskrænket, hvor spekulationen i hveraudre og med hver
audre er mest svindelagtig, hvor fordringerne til livet stiger i
uforholdsmæssig grad, desaarsag at samfundets parasiter intet bedre
ved at bestille end at nære sine egne og andres lyster, hvor arbeids
delingen paa grund af konknrrancen har naaet saadant stadium, at alt
arbeide er forvandlet fra at være kunstmæssighed og behagelig syssel
sættelse til at være smertefuld ensformighed og jagende enerverende
maskinmæssighed, hvor der med faa ord er denne viljernes under
knelse, jegets underkastelse og menneskelighedens forarmelse.
Og da forbrydernes vei snart sagt er den eneste, der fører den
übemidlede udaf dette og lader ham en stakket tid faa frodse i
uafhængighed og handlefrihed, og hvor desuden dette „enten-eller“
der er konkurrance-spekulationens fortvilet-viftende engel heller ikke
mangler.
Saa mener vi med grund, at fik vi disse forhold afskaffede og
samfundene omformede efter vore ideer, saa vilde forbryderantallet
skrumpe sammen.
Hvorledes denne omformning skal foregaa, derom udtaler anarkismen
sig selvfølgelig ikke. Den har intet patentsystem at vise verden.
Tvertimod. Anarkismen er negationen af alle systemer. Thi et system
kræver til sin gjennemførelse partidannelser, tvang og myndighed, hvad
auarkisterne netop vil bort fra. Anarkismen er mangfoldighedens
religion. Mange veie fører til Rom; alle maa bruges. Den vil ikke
knippe grenene paa det store samfundstræ sammen til en bundt; frft
maa træets grene folde sig nd i alle retninger, og træet blir kun stort
derved. Hvad det gjælder om er, at stammen er frisk, saa alle grene
faar næring.
Anarkismen er læren om grundprinciperne for en ideal samfunds
ordning. Det ideale anarkistiske samfund er et samfund, hvor intet
system gibslægger livet, hvor ingen blir undertrykt mod sin vilje, fordi
ingen behøver at la sig nndertrykke, hvor frivilligheden er den eneste.
272
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
