- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tredje aargang. 1892 /
275

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rasmus Steinsvik: Om anarkismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

*

*


*


18*
vei til at sprænge den sterkeste af alle lænker, — kapitalismens. —
Er det de styrendes skyld? Har de kanske ikke til alle tider lagt
sine hjerner i blød for at slukke hver ny gnist? Hvem skulde bedre
kunne forestaa haandverket, om vi atter kom tilbage til det forønskede
Ægyptens mørke? Og hvem skulde foreta tilbageskruingen? Kongerne
sidder nutildags kun og underskriver ting-dokumenter, Bismarck endte
som folkevalgt, og embedsmændene pensjoneres af „folket“. — De
mokratiet, raaber Spronck paa. Men demokratiet er jo til syvende
og sidst kun en samling individer. Skulde disse individer sætte sig
seiv i skruestikke?
Eller maaske er det socialdemokraterne han sætter sit haab
til? Ganske vist, de haf en sterk stat paa sit program, — en spar
tansk stat der skal besørge og forsørge alle sine lemmer saavel aan
delig som legemlig. — Men ak, individualismen har besnæret seiv
social-demokraternes hjerter. De kan ikke engang taale den smule
tyranni og centralisation, som skal til for at lede et lidet oppositions
parti. De kløves stadig i nye partier, anarkistiseres dagligen. — Eller
hvad har monsieur Spronck paa lager?
„Bare det (demokratiet) vilde være saa venlig at anerkjende, at
en styrelse er til for at styre og ikke for at lade sig lede af kom
muneraad, smaapressens journalister o. s. v.“ — De styrede saa venlige
at anerkjende de styrendes myndighed! Dette høres mig noget vankel
modigt ud. Spronck burde for anstændigheds skyld ha udtrykt sig
anderledes. T. eks. saadan: „Bare de styrende vilde være saa ven
lige ikke at la sig genere af vrøvl fra de styrede“. — Salig Ludvig
14 og andre mønsterværdige vilde ihvertfald ha likt den sidste ud
tryksmaade bedre.
Havde Spronck havt en smule af den sunde sans, han frakjender
anarkisterne, saa vilde han ha sagt til demokratiet: „Individualismen
er en magt, du ikke kan undertrykke; du har over for den intet at
gjøre uden som hidtil at indrømme dens berettigeläe og gi efter, —
det ende hvordan det vil“. — Med sin plumpe anvisning paa magt
midler blir han nu kun et talende tegn paa, at de revolutionære regner
rigtig, naar de siger: „Lad os gjøre kvalm; da griber myndighederne
til tvangsmidler; og da er de solgt; ti da kommer mængdens blod i
kog, og vi har revolutionen. “
Naar man har trasket politikens golde ørken tilende, naar man
forgjæves har søgt fæste i det halmstraa, Henry Georges fiffige jordrente-
Til slut kun dette.
275

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1892/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free