Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rasmus Steinsvik: Om anarkismen - Dr. H. Bohm: Grev Moltke og Fredrik den store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rasmus Steinsvik.
Grev Moltke og Fredrik den store.
To filosofer. 1)
0 Der Zeitgeist.
2) Berlin, Weidman 1886.
eori, naar man har drømt sig mæt paa det socialdemokratiske overfor
individet saa tyranniske og overfor produktionen saa afmægtige fler
talsvælde, da vil man ikke hefte sig ved modsigelserne i de anarkistiske
følelsesudbrud. Da vil man trænge ind i den aand, der gjennem disse
har faat sit foreløbige dunkle udslag. Og man vil faa en idé at leve
for, en religion med sine ønskers maal paa denne side graven.
Man hører ofte Fredrik d. store omtalt som atheist; men det er
ikke rigtig; thi Fredrik har til enhver tid hævdet Guds tilværelse og
paa det bestemteste bekjæmpet Holbachs atheisme, ligesom han ogsaa
seiv satte megen pris paa sin ode Apologie des hontés de Dieu og
gjentagne gange omarbeidede dette digt. Allerede Zeller har i sin ud
merkede bog „Friedrich der Grosse als Philosoph“ 2) paavist, at den
store konge aldrig alvorlig har tvilet paa Guds tilværelse, og han har
navnlig leveret beviset derved, at han foruden de mange ytringer af
Fredrik, der henviser paa en retfærdig og god Guds tilværelse, ogsaa
har sammenstillet de faa steder, af hvilke man falskelig har ment at
kunne slutte det modsatte (S. 216). Men hvis den skal betegnes som
atheist, der lægger liden vegt paa den dogmatiske form, saa maa be
tegnelsen ogsaa ramme Moltke, hvis nylig offentliggjorte, i hans 90de
aar forfattede, betragtninger,3) „Trostgedanken iiber das irdische und
Zuversicht auf das ewige Leben“, i de væsentligste punkter har en
overraskende lighed med Fredrik den stores anskuelser. En sammen
ligning mellem de af Moltkes selvbekjendelser, som angaar den store
tænkers religiøse anskuelser, og tilsvarende ytringer af kongen vil vise
dette punkt for punkt.
Efterat Moltke har forfulgt menneskets indre udvikling og navnlig
har underkastet fornuftens vækst en nøiere betragtning, siger han:
„Fornuften er absolut souveræn; den anerkjender ingen autoritet over
sig; ingen magt, ikke engang vi seiv, kan tvinge den til at antage
3) Gesammelte Schriften und Denkwiirdigkeiten des Generalfeldmarschalls
Grafen Hellmuth von Moltke I, 338 ff. (Berlin, Mittler und Solm 1892).
276
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
