Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. H. Bohm: Grev Moltke og Fredrik den store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jesus prædikede en ren gudstro; han opstillede ingen dogmer og lærte
en udmerket moral. I denne forstand forsvarer Fredrik Jesus’s re
ligion; derimod vil han prisgive alle dogmer, som ikke stammer fra
ham. Kongen har ogsaa ofte ellers anerkjendt den med kristendommens
hovedlærdom overensstemmende moral. I sine bemerkninger til Holhachs
„Naturens system“ siger han: „Hvorledes kan forfatteren paastaa, at
kristendommen er skyld i al menneskehedens ulykke? Hvad har man
for alvor at udsætte paa dekalogens moral? Om der saa i evangelierne
kun stod det ene hud: Gjører ikke. mod andre, hvad I ikke ville, at
andre skulle gjøre mod Eder, saa maatte man dog indrømme, at disse
faa ord indeholder hele moralens kjerne. Og den pligt at tilgive for
nermelser, og barmhjertighed og menneskekjærlighed, har ikke Jesus
prædiket alt dette i sin herlige bjergprædiken?“ Saaledes kunde
Holbach efter hans mening vistnok have angrebet den kristelige reli
gions dogmer, men dens moral maatte han ladet staa uantastet. Fredrik
har navnlig i sine senere aar hyppig udtalt en gunstig mening om
kristendommen; men ac han ogsaa herved kun tænker paa moralen og
ikke paa kristendommens enkelte dogmer, fremgaar tilstrækkelig klart
af det ovenstaaende. I „trøstetankerneu heder det hos Moltke videre:
„Man kan komme til en forstaaelse i alt, kun ikke i de ting, hvor
den menneskelige hegribelsesevne ikke strækker til, og netop om saa
danne spørgsmaal har man kjæmpet i 18 aarhundreder, har man herjet
verden, ligefra arianernes tilintetgjørelse gjennem trediveaarskrigen til
inkvisitionens kjetterhaal. Og hvad er enden paa disse kampe? —
Den samme meningssplid som før!“
Til lignende historiske betragtninger hengiver Fredrik sig, da han
i leiren ved Schweidnitz studerer Fleurys kirkehistorie, og han har i en
skarp polemisk form udtalt sine tanker haade i forordet til et uddrag
af nævnte verk og i samtidige breve til sine venner. Han indrømmer
ligesaa tydelig som vor store samtidige, at nogen væsentlig forandring
er der ikke indtraadt i aarhundredemes løb; han finder, at den alminde
lige oplysning heller ikke i det 18de aarhundrede har gjort saa store
fremskridt, som man tror, og han søger grunden dertil i mængdens til
stand. „Naar allerede afskaffelsen af et par trosartikler ved reforma
tionen voldte saamegen krig og blodsudgydelse og ødelæggelse, hvor
ledes vilde det da gaa, hvis man forsøgte at afskaffe dem alle ? Et
folk uden vildfarelser, fordomme, overtro og fanatisme vilde visselig
være et enestaaende skuespil; men man vilde først linde et saadant,
naar man kunde opdage et uden feil, lidenskaher og forhrydelser.“ At
kongen samtidig med disse anskuelser altid tilstaar kristendommen et
fortrin fremfor andre religioner, fremgaar dels af de oven citerede
279
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
