Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ***: Socialismen i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
midler at klamre sig til dem, de gjorde ogsaa, hvad de hidtil havde
undladt: de søgte ved virksomme love at komme arbeiderne til hjælp;
men det lykkedes dem ikke længere at drage sine fordums bedste og
sikreste tropper indenfor sit magtomraade. —
Paa denne tid begyndte ogsaa den socialistiske bevægelse i ud
landet at vokse, og dette moment bidrog saa meget desto mere til at
føre de franske arbeidere ind paa socialistiske arbeider, som de uden
landske socialister ofte paa en uklar maade mente at følge et i Prankrig
givet eksempel. Pørst begyndte man alvorligere at beskjæftige sig
med de socialistiske lærdomme og at kaste Marx’s theorier, som hidtjl
kun havde været faa førere bekjendt, ud blandt de store masser og
saaledes ogsaa at give den franske sociahsme et systematisk, videu
skabeligt grundlag. Samtidig viste sig allerede dengang indflydelsen
af Bakunins anarkistiske theorier og i endnu høiere grad bestræbelserne
efter international samvirken.
Medens det paa en forbausende maade lykkedes de tyske socia
lister at give sin bevægelse en stram organisation, udbredte sig vistnok
ogsaa i Prankrige det socialistiske evangelium i de videste kredse;
men det lykkedes ikke førerne, end ikke tilnærmelsesvis at skabe en
organisation, der kunde sammenlignes med den tyske eller engelske.
Spørgsmaalet, om det er den friere lovgivning i Prankrig, som har
ført til dette resultat, eller om man maa søge grunden i franskmændenes
nationalkarakter, skal her lades uberørt: vi nøier os med at fasfslaa kjends
gjerningen, der ogsaa fra fransk side fuldt ud anerkjendes. Ganske
vist har partiet ikke ladet det mangle paa anstrengelser i denne ret
ning, visselig har det sociale spørgsmaal ogsaa i Prankrig gjort en
voldsom vei, men det socialistiske arbeiderparti har, siden det virkelig
blev socialistisk, aldrig gjenopnaaet den indflydelse, det besad dengang,
det under bourgeoisførerne gik haand i haand med de radikale.
Det er ingen let sag paa en klar og anskuelig maade at frem
stille, hvorledes de socialistiske partiforholde har formet sig i Prank
rige, og hvis man kun ser paa de internationale kongresser, hvor de
franske delegerede dog optræder saa nogenlunde enige, saa kan man
kun vanskelig danne sig et begreb om den forvirring og spaltning,
der faktisk behersker de franske arbeidsforholde.
Betragter vi nu først — med forbigaaelse af mindre afvigelser
— de mest udbredte theorier og skoler, saa lægger vi snart merke
til tre grupper:
1. Possibilisterne, som med alle midler stræber efter for
bedring af arbeidernes kaar og efterbaanden haaber paa at omdanne
det nuværende lønforhold til drift med associationer. De tilbageviser
anvendelse af revolutionær magt og tror at nærme sig sit maal ved
afskaffelse af alle monopoler, tilintetgjørelse af statsskatten ved rente
betaling og ved en bøi arveskat. De bar saaledes et moderat kollek
tivistisk program, som er sterkt opportunistisk farvet og stræber efter
det forholdsvis opnaaelige.
2. Kollektivisterne. Disse arbeider paa ophævelse af eien
dom til jord og grund og paa dennes fælles udnytning ved kollektivitet.
De opstiUer den sætning, at en saadan eiendomsopbævelse til gunst
284
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
