Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ***: Socialismen i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
end en, om end aldrig saa mægtig, sekt. Havde ikke Guesde denne
omstændighed at kjæmpe med, saa var det sandsynlig, at han en
gang vilde komme til at spille en stor rolle i sit lands historie, hvor
til han personlig i høi grad er anlagt.
Endelig har vi anarki st erne. Dette parti, om man vil kalde
det saa, er i Erankrige kun svagt repræsenteret og pariseranarkisterne
anslaaes til knapt 200. I den senere tid gjør de sig ogsaa bemerket
i provinsen, dog optræder de ogsaa her saaatsige enkeltvis og mangler
t— hvad de betegner som sit ideal — enhver fast organisation. Man
behøvede derfor ikke at bryde sig synderlig om dem, hvis der ikke var
fare for, at de hvert øieblik skrider til forbrydelser, hvis middelbare
følger kan blive uberegnelige. Nogen fremragende medlemmer be
øidder partiet ikke, og der er blandt dem mange, der driver anar
kismen bare som en sport, hvorved de kan tilfredsstille sin hang til
at gjøre ugagn. Det tæller ogsaa fortvilede eksistenser i sine rækker,
der, som Ravachol, er istand til, hvad det skal være.
I det foregaaende har vi betragtet de organisationer, som er
politisk-socialistiske. Ved siden af denne gives der ogsaa fagsyndi
kater, som navnlig efter den sidste lov om syndikaljør kan glæde sig
ved en rask blomstring. Dette er foreninger af arbeidere af samme
fag, der ganske i almindelighed forfølger det rent praktiske maal at
forbedre sine medlemmers materielle stilling, og hertil betjener de sig
— ofte letsindig —af arbeidsindstilling som middel. De har i den
pidste tid ladet meget tale om sig og næsten alle striker er at føre
tilbage til dem — altsaa til lokal indvirkning. Om de end ikke holder
nogen forbindelse hverken indbyrdes eller med de politiske grupper,
maa de dog betragtes som en del af den store sociahstiske armé, som
under visse omstændigheder ogsaa kan faa stor politisk betydning.
Lederne af fagsyndikaterne er fordetmeste virkelige arbeidere, men
har ogsaa ofte allerede ophørt at arbeide, ligesom overhovedet de
franske ardeiderførere viser stor tilbøielighed til at lægge hakke,
hammer og spade tilside, saasnart agitationsvirksomheden sikrer dem
et hedre udkomme. Indtil nu er disse førere af syndikaterne næsten
gjennemgaaende ubekjendte lokalstørrelser, men dog kan de ofte i sit
distrikt glæde sig ved en større anseelse end partihøvdingerne i Paris.
Det er overhovedet en paafaldende företeelse, at de lokale organisa
tioner i provinsen ikke sjelden er meget fastere og hedre end i Paris.
Man finder ogsaa ofte, at strikerne i provinsen ledes meget bedre end
i hovedstederne og navnlig, at man der ikke skrider til arbeidsned
læggelse under saa intetsigende paaskud. I det hele og store faar
man indtryk af, at der er en sundere, alvorligere kjerne i den socia
listiske bevægelse i provinsen.
En særskilt, men ganske kort omtale maa vi endnu ofre de saakaldte
arbeiderdeputerede, som man før gjerne antog for den socialistiske
bevægelses naturlige førere. Men i virkeligbeden er de det slet ikke og
bar hos arl?ei(ferne ingen stor indflydelse og endnu mindre anseelse.
De har kun havt liden hetydning for affattelsen af de sociahstiske love
i kammeret og har med sine larmende interpellationer saagodtsom intet
udrettet. Ved striker henvender man sig vistnok ofte til de „arbeider-
286
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
