Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Laura Marholm: Gottfried Keller - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gottfried Keller.
I.
Der er arbeider, man sætter sig ned til med et suk, — man
føler, at man paatager sig mere, end man magter, og dog drives
man til at tage fat, man kan ikke lade det være. Jeg har endnu
aldrig læst fioget om Gottfried Keller, som bar grebet bele manden
i hans midtpunkt og hans særvæsens hemmelighed og fremstillet
ham for os med den sikkerhed i forstaaelsen, som bringer enhver
indvending til at forstumme. Han er paa sin maade noget saa i
sig seiv afrundet, noget saa fuldkomment og afsluttet, at man ikke
kan komme ind paa ham; slig som det forresten altid er med det,
som virkelig er godt. Thi det virkelig godes væsen bestaar deri,
at det er saa helt, at intet kan afsnakkes det eller paasnakkes det,
og intetsteds kan man opdage et hui. Og denne gamle spøgefugl
forstod grundig den fornemme kunst at gjøre sig utilgjængelig. Som
digter digtede han bare, naar det faldt ham ind, og faldt det ham
ikke ind, saa lod han det være, — om der gik maaneder eller aar,
det var ham ganske ligegyldig. , Og som menneske levede han saa
lunt og stilfærdig, at neppe en af hans oplevelser trængte ud til
offentligheden, og nu da han er død, kunde det næsten se ud, som
om han ingen havde havt. Men naar man læser hans bøger, som
bare er oplevelser og tildels meget intime oplevelser, saa gaar det
op for en, at han forstod at vælge sig sine oplevelser, for at de
ikke bagefter skulde gaa hen og sladre af skole. Deraf følger nu
med hensyn til disse oplevelser i første linje, at han ingen oplevelser
havde med, hvad Nietzsche kalder „litteraturkvinder“, hvorved hans
gode smag og hans fornemhed har sat sig et af disse tause mindes
merker, som er en egte Kellersk opfindelse. Dernæst, at han over
hovedet forstod at vælge sin omgang, og at han som en besindig
schweitser ikke ubetænksomt betroede sig til Gud og hvermand,
men — da nu menneskene engang ikke er saa gode og fremforalt
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
