Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Laura Marholm: Gottfried Keller - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans fortrolige er de, som er vante til friluft.
tragter, der sympathetisk lever med i det, som lever udenfor ham,
og hans eget liv er et saa stille vand, at ethvert billede, som falder
ind, speiler sig rent deri. Hans affektionsliv er ingen sugende
strømhvirvel, det glider roligt med, lever varmt med, uden at til
knytning eller løsning nogensinde blir til hjertebrydende katastrofer.
Derfor er Keller heller ingen digter for sommergjæster, der
indsuger landluften til forraad for vinteren og gjerne vil lade solen
skinne sig ind i maven.
Og denne frilufts-vante har en kreds, som han skildrede, og
-en anden kreds, som han ikke skildrede. Den kreds, som han ikke
skildrede, — det er damerne. Dem indlader ikke Keller sig med.
Og gjør han det engang nødtvungen, fordi en oplevelse, som vil
blive fortalt, presser ham, saa indretter han det saa, at han faar
anledning til ordentlig at hegle dem igjennem, saaledes som Lucie
i ovennævnte „Pankraz der Schmoller“ eller de geskjæftige ven
inder i historien om den stakkars Regine. Skildrer han dog en
gang damer med sympathi, som i „Der Landvogt von Greifensee’4 ,
saa sætter han dem hundrede aar tilbage og — ud i friluft.
Thi i den frie luft maatte de kunne staa sig, de kvinder, som
Keller overhovedet skal indlade sig med. Fraicheur ved aftenslys
— bider han ikke paa, og skjønhed i salonen — er ham altid mis
tænkelig. Ud — uden slør og hansker og kraver og pantserkorset,
som den moderne litteratur ellers er saa forlibt i, lad dig se ordentlig
i øinene og under øinene, bret ærmerne op og tag fat, hvor der er
noget at gjøre, kan du lade dig se saaledes — vel, saa kan Gott
fried Keller tænke efter, om der kanske lader sig opleve noget
med dig og skrive noget om dig.
Gottfried Kellers kvindeskildringer — det er næsten altsammen
friluftsfigurer, og Gottfried Kellers kvinder — de er næsten alle
friluftsnaturer.
Det er et underlig overblik man faar, naar man lader det
store galleri af hans kvindeskikkelser, de kvinder, som han elskede,
og de kvinder, som han ikke elskede, drage forbi sig. Overalt,
hvor han personlig tilfreds og folkepædagogisk betænkt skildrer
de dygtige, muntre, gode, elskende, de lunefulde, lystige, morsomme,
overalt hvor han skildrer den Eva, i hvem Adam finder sin lykke,
og som finder sin lykke i Adam, der foregaar alt det væsentlige i
handlingen, der foregaar alle afg]ørende momenter i fri luft, —
scenerne i det frie er digtningens høidepunkter, høidepunkterne i
de digtede skikkelsers sjælesvingninger, de øieblikke, hvor kjærlig-
293
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
