Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Laura Marholm: Gottfried Keller - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
var umoderne ved ham som f. ex., at han — i sine gode øieblikke —
havde sit eget individuelle, umiskj endelige sprog, falden ned fra
skyerne, man ved ikke hvorledes, medens vore moderne i sit an
sigts sved arbeider for at skaffe sig en „stil“ — det er noget, som
maa træde i baggrunden i sammenligning med hine store mangler.
Gottfried Keller er det umoderne, — det er klart og sandt,
og det er traurigt, at det er saa, da han med mindre lyst til leg
og med mere ansvarsbevidst alvor i sin produktion kunde være
bleven en endnu meget større digter, — den store digter, som han
ikke vikle blive. Og trods al sin forstandighed, sin udviklede
praktiske schweizersands er Keller dog den naive digter, det plud
rende, digtende barn. Han er som den oppløiede agerfure, hvor
kraakerne gaar om og pikker korn. Han kunde mætte mange,
kraaker.
Men ét punkt har han dog — hvor den lille, runde fleg
matisk skikkelige Keller er modernere end vore allermoderneste -—
det er i sit bekjendtskab med kvinden. Han har skrevet meget og
med behag om kvinden, den gamle „Pankraz der Schmoller“, der
aldrig lod sig lægge i synlige lænker.
Keller er af alle tyske digtere den, som man allermindst kommer
ind paa ved refleksion, man maa føle ham. Men heller ikke med
følelsen har man ham umiddelbart; han er altfor exclusiv til at
lade Oud og hvermand føle sig ind i ham. Der behøves dertil
ganske bestemte betingelser, betingelser, som er intimt beslegtede
med hans eget levevis, og i vort moderne samfund er der sørget
for, at saadanne betingelser ikke er til for det store flertal af
følende læsere.
Keller er en frihiftsmand og en friluftsdigter — dermed holder
han sig alle egte, fødte bybehoere i passende afstand. De snuser
vel lidt paa ham og blir svimle af den sterke skov og engduft,.
som strømmer ud fra ham; men netop denne eksalterede henrykkelse
er den kinesiske mur mellem ham og dem. Keller vil nydes hvilende,.
i vaagen søvn, saaledes som bonden gaar bag sin plog og kultur
mennesket vandrer i den sterke middagssol og barnet vokser i
moderens liv. Keller som digter: det er den naturgivne sundheds
rolige ligevegt.
Og han er dernæst den frilufts-ensomme. Og det er han midt
i sin patriotiske selskabelighed, af hvilken de fleste af hans digte
er fremgaaede, — trods al sin schweiziske forsamlingsiver. Han
er lytteren. Ikke som lyrikerens lytter, hos hvem enhver ydre sving
ning omsætter sig i en indre skjælving, men som den fødte be-
292
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
