Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Laura Marholm: Gottfried Keller - I - Oscar Julius Tschudi: Forholde i Irland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fru Laura Marholm.
Forholde i Irland.
J) Mulhall, Dictionary of Statistics.
vidsthed. Men det var ingenlunde Keller nok, at de dermed havde
bevist sin kvindenatur, der hørte mere til: de maatte ogsaa
kunne holde sin mand, saa ganske ubevidst (her vikle den sedelige
hevidsthed allerede have været til hinder) ved sine varme legemers
og sine varme sjæles tiltrækningskraft, ved sin uforklarlige kvinde
naturs kjelne trylleri, hvor manden béfandt sig altfor vel, til at
han skulde ønske sig bort. Og naar han havde dem saa langt,
saa satte den brave digter med glæde under historien den paa
lidelige etterretning, at de levede længe sammen, fik mange børn,
og deres slegt blomstrede og forplantede sig.
Eor at forstaa den store og omfattende betydning, landbo- eller
som det almindelig kaldes agrar-spørgsmaalet har kunnet faa i Irland,
er det nødvendigt at have for øie, hvilken fremtrædende rolle land
bruget spiller i landets økonomi. Efter statistiken henhører 41.8 pct.
af Irlands befolkning til den agerdyrkende og kun 29 pct. til den
industridrivende klasse. 1) Efter den samme statistik stiller det til
svarende forhold for søsterlandene sig saaledes: I England henhører
12.4 pct. til den agerdyrkende og 56,9 pct. til den industridrivende
klasse; i Skotland 16.8 pct. til den agerdyrkende og 58 pct. til den
industridrivende klasse.
I nøie sammenhæng hermed staar det, at Irland — i modsætning
til, hvad der, som bekjendt, er tilfældet med England og Skotland —
kun har meget faa byer. Forholdet mellem by- og landbefolkningen
er omtrent som 1: 4. Det er desuden den ting, at med en enkelt
undtagelse viser de større irske byer —• ligeledes i skarpeste mod
sætning til de store byer i England og Skotland — gjennemgaaende
kun svage tendenser til at vokse. Nogle af dem synes snarere at
have en nedadgaaende tendens. Irlands hovedstad Dublin siges alle
rede i det 17de aarhundrede at have havt en folkemængde af 300,000
indbyggere; den var da den største by i det britiske rige næstefter
London. Eor øieblikket antages den ikke at have mere end ca.
250,000 indbyggere og er overfløiet af en hel række af byer i Stor
britannien. Maaske endnu mere forbausende er udviklingen af Irlands
296
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
