Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Forholde i Irland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til at bevirke konfusion i eiendomsbegreberne i Irland er der
mange omstændigheder, som bidrager. Og deriblandt sikkert ikke
mindst den, at saaledes som fæsteforboldet faktisk gestaltede sig indtil
den sidste tid, var det fæsteren, der paa egen bekostning bavde at
udføre alle af gaardens drift flydende arbeider, der andetsteds — saa
ledes specielt i England — sedvanbgvis paalaa godsherren. Den irske
fæstebonde bavde at vedligeholde og istandsætte gjerderne, at reparere
busene, at sørge for drænering osv. osv. og vel at merke uden derfor
i noget tilfælde at have krav paa erstatning af eieren. Det synes ikke
at være noget at undre sig over, om der under saadanne vilkaar kunde
komme til at opstaa tanker hos fæstebonden om en slags eiendoms
eller ialfald medeiendomsret til den jord, han bavde i brug og be
siddelse, endog bortseet fra den historiske oprindeise. Det er ialfald
et faktum, at saadanne forestillinger er meget almindelige og bar
været det i lange tider. En kongelig kommission, som i firti-aarene
blev nedsat for at undersøge landboforholdene i Irland, noterer dette
faktum. Den siger i sin indberetning bl. a., at den „i bvert et di
strikt af Irland har fundet en vidtspredt og daglig voksende konfusion
med bensyn til eiers og brugers respektive rettigbeder og krav, og
det eru — fortsætter den — „umuligt at afbolde sig fra den för
visning, at medmindre de bliver bestemt afgrændsede og respekterede,
maa megen social uorden og national uleiligbed uundgaaelig blive en
følge.“ (Erfaringen bar noksom stadfæstet, at den forudsagde rigtig).
Paa et andet sted udtaler samme kommission, at den praktiske virk
ning af det forbaandenværende landbosystem i Irland bavde været at
bibringe fæstebønderne den tro, at han bavde medeiendomsret til jorden.
En anden omstændighed udentvivl af dybt indgribende betydning
er det saakaldte absentee-forhold, saa kaldes det forhold, at de irske
godsherrer (landlords) i stor udstrækning ikke holder til paa sine
godser, men bosætter sig andetsteds, ofte endog udenfor Irlands grændser.
Dette forhold bar ned gjennem tiderne været meget almindebgt og er
det den dag idag. I 1872 blev antallet af saadanne fraværende
godsberrer anslaaet til 52 pct. altsaa over halvparten; deraf var vel en
del bosat paa andre kanter af Irland, men en stor del havde ganske sagt
øen farvel og taget fast bopæl i England eller paa kontinentet.
At et saadant forhold maa være af fordærvelig indflydelse, ligger
i dagen. Det er ikke alene den ting, at der paa den maade gaar
store pengesummer ud af landet, et moment, som forresten sikkert
heller ikke er at foragte. Man har anslaaet dem til beløb, der —
efter de forskjellige beregninger — varierer meget betydeligt nemlig
mellem 2 og 6 mill. £ sterling, det er mellem 35 og 110 millioner
300
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
