Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Forholde i Irland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der er imidlertid et sted i Europa, hvor adelen har bevaret sin
oprindelige karakter af en virkelig embedsstand i langt høiere grad
end andetsteds. Det er England. Der vedblev adelen længe. efterat
den i de fleste andre lande havde tabt ethvert spor af sin oprindelige
karakter, at bevare det gamle væsen trods formernes og titlernes for
andring. De engelske lorder vedblev ned gjennem tiderne at udføre
de offentlige hverv, at udøve förvaltningen paa sine godser, at kommandere
i felten, at haandhæve justitsen i sine distrikter, og da parlaments
ordningen udviklede sig, var det dem, der mødte som de selvskrevne
repræsentanter for folket i parlamentet. Denne virkelig ledende og
pligtopfyldende stilling i samfundet har den engelske adel — eller,
hvad der forsaavidt omtrent bliver det samme, den engelske godsherre
stand i stor udstrækning bevaret lige ned til vore dage. Og der
paa beror i virkeligheden dens styrke og dens ret til at eksistere i
modsætning til adelen i de fleste andre lande, hvor dens rolle er
væsentlig udspillet.
Men hvad der forsaavidt gjælder om den engelske, kan langtfra
siges om den irske godsherrestand, der, som allerede paapeget, har
baaret sig ad netop omvendt, og netop i en ganske særlig frem
trædende grad har forsømt de af den godsherrelige stilling flydende
pligter.
Og inedens den irske godsherre forsømte sine pligter, var den
irske fæstebonde i regelen — forinden den senere tids agrarlovgivning
— stillet under nærsagt retløse vilkaar. Før de nye agrarlove, der
begyndte i 1871, liavde fæstebonden i Irland i almindelighed ingen
garanti for at kunne beholde sit fæste. En undtagelse gjorde i den
henseende det ovennævnte distrikt Ulster, hvor det var bleven sedvans
mæssig ret, at en fæster skulde forblive i uforstyrret besiddelse af
sin fæstejord, saalænge han ordentlig betalte sin afgift; fremdeles var
det sammesteds en hævdet skik, at han i tilfælde af, at han gav af
kald paa sin fæstejord skulde være berettiget til at nyde erstatning
for vedvarende forbedringer, som han maatte have gjort paa huse eller
jordvei; endelig var han berettiget at sælge sin fæsteret for „markeds
pris“. I det øvrige Irland var imidlertid, som sagt, denne saa
kaldte v Ulster-tenant-right“ (Ulster-fæstebonde-ret)idetheletagetukjendt.
Eæsteren kunde i almindelighed opsiges, naar det skulde være. Kun
undtagelsesvis var der fastsat en bestemt fæstetid, der i regelen varierede
fra 21 til 61 aar. Ikkedestomindre var det, som allerede ovenfor
paapeget, fæsteren, der havde at beStride udgifterne ved reparationer
og forbedringer af gaardens jordvei eller bygninger uden at have
302
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
