Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Bølsche: Darwinismens forlorne søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de med mathematik beskjæftigede hinduer, arabere, grækere, romere,
men af „ dåtidens barbarer, kelter, slaver, tyskere" viste sig som de
dygtigste i kampen for tilværelsen. •Af alt dette følger efter Wallace,
at mathematikens udvikling paa ingen maade lader sig forklare af
nyttighedsgrunde, men forudsætter en anden, hemmelighedsfuld drivkraft.
Jeg har ved de sidste, historiske exempler med hensigt intet ude
ladt. Wallace’s omrids af kulturhistorien som aktstykke til bevis for
mathematikens „nytteløshed“ fylder knapt en side. Denne side
udtaler med sin dødsdom over mathematiken ogsaa dom over hele
naturvidenskaben, som paa alle sine rødder bunder i mathematiken.
Naturvidenskaben uden nytte for menneskehedens udvikling — uden
nytte i kampen mod naturen og i folkenes konkurrencekamp! Wallace
maa have lagt en underlig ledetraad til grund for sine historiske studier,
som han aabenbart for lang tid siden har afsluttet. Han kjender vist
nok Dschengis Khan og „germaniske og slaviske barbarer" som arabernes
konkurrenter. Alle søfarende folks historie fra fønikerne indtil op
dagelsernes tidsalder, hvis hele glimrende historie stammer fra praktisk
anvendelse af naturvidenskaben, synes han ikke at kjende, Archimedes
— saaledes maatte han fra sit standpunkt sige — kunde med sine
mathematiske cirkler ikke værge sig mod de plyndrende soldators
sverd, bevis for, at mathematiken ingen praktisk nytte har. At Kolumbus
ved hjælp af en saadan cirkel opdagede Amerika, kommer for hans
viden aabenbart ikke i betragtning. At mathematik i förening med
astrologisk spekulation allerede i det gamle Babylon skabte en uhyre
fordel for en enkelt stand, prestestanden, derom ved han intet — han
ved ikke, at i urkulturens andet hjørne, i Kina, var allerede i de første
historiske tider den matheraatiske-astronomiske beregning af f. eks.
solformørkelser ved lov beskyttede for at forebygge folkepanik ved
pludselig formørkelse af solen. At bedre naturvidenskabelige kundskaber
ikke alene var istand til at redde et folk i en uberegnelig storm, som
f. eks. ved indtrængen af vandrende asiatiske horder eller ved den
germaniske folkevandring, skulde dog et barn kunne indse. Og natur
forskeren Wallace burde vide, at de smukkeste selektionsresultater,
som f. eks. abefodens indretning til klatreliv intet hjælper, hvis en
brand ødelægger hele urskoven, — uden at branden derfor vilde være
et bevis mod den selektion, som har skabt klatrefoden.
Omtrent ligesaa værdifulde argumenter bruger Wallace for at
redde en „høiere“ indflydeise for de kunstneriske anlæg i mennesket.
Hellas laa under for romerne trods sin kunst. Følgelig gir kunstep
ingen fordel i kampen for tilværelsen. Med denslags almindelige
formler kan man bevise, hvad det skal være. Rafael døde en tidlig
død. Følgelig gir kunsten ingen fordel.
Løsningen for, hvad der paa disse omraader — i mathematik og
kunst — er det lierskende, gives i følgende sætninger. „De her
nævnte særegne anlæg eller evner tyder klart paa tilværelsen af et noget,
som mennesket ikke har faaet med fra sine dyriske aner, og som vi
maaske bedst kan betegne som et væsen af spirituel natur,
der under gunstige betingelser kan udvikle sig fremover. Naar vi
antager, at denne tilvekst til menneskets animalske natur har en saadan
314
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
