Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prof. E. Reyer: Folkebibliotheker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
man disse bidrag paa indbyggerantallet, saa falder der en frivillig skat
af 30 kroner pr. indbygger.
En egenhed ved de nævnte folkebibliotheker er de periodiske
skrifter. CoopeEs bibliothek i New-York udlagde i 1880 trehundrede
tidsskrifter, der blev benyttede af 40,000 læsere. I avissalen i Boston,
der daglig staar aaben til kl. 10 om aftenen, udlagdes i aaret 1880
otte hundrede journaler, der benyttedes af x/2 million læsere. Leeds
noterer (1890) 1,3 millioner besøgere af avissalene og Manchester i
det samme aar 3 millioner. Da blandt de tusen udlagte tidsskrifter
naturligvis de bedste litterære, politiske og videnskabelige journaler
findes, kan vi med nogen ret addere disse tal til bogbenyttelserne, og
først da erholder vi en rigtig forestilling om folkebibliothekernes be
tydning, som man med føie kan betegne som de sidste decenniers
største kulturydelse.
I folkebibliotheket i Leeds kommer (paa 370,000 indb.) idethele
2,-1 million udlaan, i Manchester (paa en halv mill. indb.: 4,5 million.
I disse og i mange andre engelske og amerikanske byer læser hver
familj e gratis 20—40 gode bøger aarlig.
Om man i Tyskland adderer udlaanene i de store videnskabelige
bibliotheker til udlaanene i folkebibliothekerne faar man dog kun smaa
tal i sammenligning.
Da Tyskland havde vundet de store seire i 1870, spurgte man i
alle lande, hvad der vel kunde være grunden til denne uventede over
legenhed, og den tyske folkeskole blev nævnet som en væsentlig faktor.
Derpaa skyndte alle folk sig med at reformere sit folkeskolevæsen.
Tyskerne byder endnu den dag idag folket en god skoledannelse, medens
de i andre henseender er langt overfløiede af englænderue og ameri
kanerne. Seiv de konservative elementer i England anerkjender, at de
i folkebibliothekerne videredannede arbeidere forstaar hurtigere og
arbeider dygtigere, og at utallige tekniske fremskridt og opfindelser
skyldes de impulser og den lærdom, som arbeiderne vinder i biblio
thekerne. Og ved et sammenstød af de europæiske magter vil netop
dette moment komme til at spille en rolle, den intelligente hær vil,
under hge forholde forøvrigt, gaa af med seiren.
Lad saa mange i sit hjerte være overbeviste om, at det udannede
menneske er lykkeligere — kulturen trænger os med uimodstaaeiig magt
fremad, forstanden siger os klart og utvetydig: folkedannelsen er stats
fornuft!
Mange vil mod det forangaaende indvende, at amerikanerne uden
for sine folkebibliotheker ingen berømte bogsamlinger har, der kan
maale sig med det gamle kontinents gammelærværdige instituter. Denne
indvending holder imidlertid ikke stik. Universitetet i Cambridge ved
Boston besidder en bogsamling, der kan maale sig med Tysklands
første universitetsbibliotheker og det rige athenæum i Boston benyttedes
i stor udstrækning længe før oprettelsen af folkebibliotheket. Vil vi
sammenligne antal bind og udlaan i alle bogsamlinger i Tyskland og
Amerika med indbyggerantallet, saa blir Boston en størrelse af første rang.
Mange dannede europæere ser med en vis foragt ned paa den
amerikanske doliarjæger, de indrømmer nok Amerikas urproduktion og
319
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
