Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prof. E. Reyer: Folkebibliotheker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prof. E. Reyer.
dets tekniske dygtighed; men med hensyn til dannelsen føler de sig
alle ovenpaa. De statistiske opgaver fortæller os noget andet. Paa
hver indbygger kommer der alene i folkebibliothekerne i mange engelske
og amerikanske byer (f. eks. Manchester og Boston) to a tre udlaan,
i Paris neppe ét, i Berlin y3 , i Wien l/5 . Tallene blir større, dersom
man medtager udlaanene i de store universiteter og statsbibliotheker;
men folkebibliothekernes enorme merydeise i England og Amerika
stilles derved ingenlunde i skyggen. Fordeler vi udlaanene i de tyske stats
bibliotheker, kommer der dog nogle hundrede tusen udlaan til. Hof
bibliotheket i Wien opviser paa en halv million bind kun’ 50 eller
60.000 udlaan, medens de smaa Wiener folkebibliotheker noterer
220.000 udlaan.
Det er let forstaaeligt, at folkebibliothekerne med sine betydelige
indkomster, sit store antal arbeidskræfter og sit store forraad af lekture
lettere opnaar et stort udlaan. Et og samme bind blir benyttet fire a
seks, ja indtil ti gange i løbet af et aar.
Hermed hænger det nøie sammen, at, naar man fordeler aars
udgifterne paa udlaanenes antal, folkebibliothekerne arbeider saa meget
billigere end fagbibliothekerne. I folkebogsamlingerne i Berlin, Paris,
Wien koster et laan 6—12 pf., i engelske byer gjennemsnitlig 20 pf.
og i de amerikanske instituter 30—40 pf. Men i de gamle berømte,
lærde bibliotheker er omkostningerne ved et udlaan endnu meget høiere,
i Wiener hofbibliothek kommer det saaledes paa tre mark. Et udlaan
koster saaledes i mange tilfælde mere, end den benyttede bog er værd.
Der er ganske vist ikke nogen, der vil betegne statsbibhothekerne
paa den ene og folkebibliothekerne paa den anden side som kommen
turable. De gamle bibliotbeker besidder et betydeligt forraad af bøger,
som er døde i praksis, desuden er det selvfølgeligt, at videnskabelige
bøger forlanges sjeldnere end noveller, biografier, reisebeskrivelser o.
s. v. Men naar et statsbibliothek kun udviser Vio udlaan aarlig pr.
bind, altsaa det bundreddobbelte, saa vil man vel indrømme, at her
ligger en feilagtig økonomi eller en mangel i organisationen til grund.
I saadarme tilfælde maa netop personalet udvides saa meget, at
en livlig omsætning blir gjort mulig. Men kan dette ikke opnaaes,
saa maa anskafFelserne indskrænkes og de derved vundne kræfter an
vendes til befordring af omsætningen. Det er aabenbart en falsk
ærgjerrigbed at opstable en mægtig bogskat, hvis benyttelse maa blive
utilstrækkelig paa grund af manglende midler og kræfter.
320
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
