Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes (med portræt) : Goethe og Charlotte von Stein - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV
Kjærlighed, der bydes med saadan Underkastelse, som en Tribut,
der skyldes dem, og sætte sig ikke i erotiske Omkostninger, der
med en vis Ret synes dem ufornødne. Charlotte von Stein behøver
ikke at have forstaaet Goethe for af ham at modtage saa inderlig
en Hyldest. Der er mere end Sandsynlighed for at hun aldrig har
forstaaet ham.
At give ham Yerdensholdning, Finhed i Væsen og i Sæder, det
har været Hovedsagen for hende. Han skulde lære at udtrykke sig
paa Fransk som en rigtig Hofmand. En Tid lang maatte han efter
hendes Ønske skrive hende til paa Fransk.
Hvordan hun i det daglige Liv var overfor ham, vide vi ikke.
Hun har jo brændt alle sine Breve til ham efter at have fordret
dem tilbage.
Hvad hun derimod fra først af og endnu længe var for ham,
derom have vi Vidneshyrd nok i Goethe’s Digtning. Det tidligste
og betydeligste er hans Iphigenia.
Da Goethe i November 1775 første Gang saa Charlotte von
Stein, var han 26 Aar, hun, som var født Juledag 1742, næsten
34 Aar gammel. Hun havde fra Mai 1764 været gift med Over
staldmesteren ved det lille Weimarske Hof; hun havde født syv
Børn, hvoraf kun tre vare i Live. Hun havde den fornemme Da
mes Karakteregenskaber: Naturlighed og Frihed i Væsen, Vide
begjærlighed, Sympathier uden Begejstring, Aabenhed og Takt, et
højst tiltrækkende Fysiognomi uden egentlig Skjønhed, men med en
blid Alvor som Grundtræk. Som Verdensdame og Hofdame havde
hun den Ynde, der beror paa at have alle Former i sin Magt.
Hun var nødvendigvis det unge, fra Frankfurt ankommende Geni,
meget overlegen i Værdighed og Selvbeherskelse.
Goethe følte sig netop da efter Bruddet med sin Frankfurter
Forlovede urolig og forpint. Hist siddef Friederike og græmmer
sig; dér Lili og sørger; overalt anstifter han Ulykke, overalt bringer
han Ufred i Hjerterne med sig. Han føler sig som jaget, lever i
den Stemning, han gav Luft, da han senere lod Faust udbryde;
Bin ich dei- Fluclitling nicht, der Unbeliauste,
Der Unraeusch ohne East und Euh!
Hos hende alene er der Fred. Hun udjævner Alt, mildner Alt,
er Dulmerinden, hans Livs Engel og Skytsaand, en højere Art
Søster. Han ønsker sin Søster en Broder, som han har en Søster
i Charlotte. Hun er ham Sjæleadelens Præstinde, og han kaster
328
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
