- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tredje aargang. 1892 /
329

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes (med portræt) : Goethe og Charlotte von Stein - IV - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Denn du warst in abgelebten Zeiten
y.
sig for hendes Fødder, som den Forfulgte i Oldtiden kastede sig
ned for Templets Alter.
Saaledes bliver hun Iphigenia i Tauroi, Præstinden. Han er
Orestes, den af Furierne forfulgte Broder. I et af Goethes skjøn
neste Digte til hende forekommer Linjen:
Hendes hulde Nærhed, da han linder eller gjenfinder hende
— thi i fjerne Tider har hun været hans Søster — beroliger og
forsoner Alt, forsoner ham med Skjæbnen, med sig seiv.
I Aarenes Løb inkarnerede han sig endnu paa en anden Maade
i dette Stof. Han seiv blev Iphigenia. Alle de Forhold, der tryk
kede ham i Weimar, Tidsspildet med Rekrutudskrivning og Skatte
paaligning, Forsømmelsen af hans Kald, det at han intet fik digtet,
Karl Augusts Mangel paa fineste Forstaaelse af hans Yæsens Trang,
endelig Længselen bort til Italiens milde Klima, hvortil han jo var
paa Vejen, da den Yogn indhentede ham. som bragte ham til Wei
mar, alt dette blev det Tryk, som hviler paa den tauriske Præstinde.
Iphigenias Længsel efter Grækenland, hendes Attraa efter at komme
bort fra Skytherriget, det er Goethes Længsel fra det kolde, raa
Nordtyskland til Italiens Sol. Kongen, der elsker og beundrer og
binder Iphigenia, denne dygtige og voldsomme Konge, der stadigt
er paa Nippet til at blive brutal, Barbarkonge som han er, men der
i Grunden af sit Yæsen er god, og hos hvem Finfølelsen kan frem
kaldes — det er Karl August overfor Goethe.
Det første Udkast i Prosa til Dramaet bliver til. Men Goethe
føler seiv snart Uvilje over dets Formløshed, omarbejder det atter
og atter. I sin fjerde Skikkelse naaer dette Digterværk en uhørt
Sarthed i Følelse og Tone. Det har faaet et Præg af Menneske
naturens mest forfinede Adel. Sikkert er dette den mest henaan
dede større Frembringelse, Goethe har udført, et levende Mindes
mærke, et Yemodstræ, plantet over nogle af de ømmeste Følelser
og stærkeste, stilleste Stemninger i hans Liv.
Det første Udkast blev nedskrevet i Tyskland; men Goethe
havde Haandskriftet med sig til Italien, og først der fik Stoffet sin
endegyldige Form.
Man begriber tilfulde Charlotte von Steins Overraskelse og
Smerte, da Goethe i 178b uden at have røbet sin Hensigt foretog
sin Flugt til Italien. Nogle Digte, hun har skrevet i September
Meine Sclrvvester
329

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1892/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free