Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes (med portræt) : Goethe og Charlotte von Stein - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
De fordums Elskende traf i de nærmest følgende Aar kun nu
og da hinanden. - I Oktober 1798 skriver Charlotte: „Goethe ser
jeg sjældent, og sker det en Gang imellem, forskrækkes jeg over
hans bestandig tiltagende TykkelseA Goethes haarde Sygdom i
Januar 1801 blidnede hendes Følelser en Smule, dog ikke mere
end at hun 23de April skriver til sin Søn: „Iforgaars sad jeg
med Fru v. Trebra i den gamle Rosenhæk; Goethe kom gaaende
os forbi med sin Kammerjomfru ved sin Side. Jeg skammede mig
helt ind i Sjælen paa ham og holdt min Parasol for Ansigtet, som
havde jeg ikke bemærket ham.“
Ligefuldt stræbte Goethe, som ikke vikle opgive sin aldrende
Veninde, taalmodigt og stadigt efter Forsoning. I 1804, da han
var 55, hun 61 Aar ganimel, anmeldte han en Dag sit Besøg. Det
faldt ikke ganske heldigt ud. Fru von Stein abonnerede dengang
paa det af Kotzebue i Förening med Merkel udgivne Tidsskrift
„Der Freimuthige“, hvis Hovedformaal var Nedbrydelse af Agtelsen
for Goethe. Det var i sit Goethefjendskab ondskabsfuldt, indskræn
ket, moraliserende og kunstfornegtende, og blot den Omstændighed,
at Fru von Stein holdt det, er Vidnesbyrd nok ora Højden af hen
des Udviklingstrin og Styrken af hendes Had.
Medens Goethe aflagde hende et to Timers Besøg, bragtes
netop et Nummer af Tidsskriftet ind. Hun skriver derom til Sønnen:
„Jeg føler, at han er uhyggeligt tilmode hos mig, og vore Maader
at tænke paa er vegne saa langt ud fra hinanden, at jeg uden at
ville det hvert Øjeblik tilføjer ham Pine. Ulykkeligvis blev „Den
Frimodige“ bragt ind til mig. Han gav sig til at tale om Publi
kums Dumhed, at det læste et saadant Skrift. Der fik da ogsaa
jeg min Del. Han vilde slet ikke se det; jeg maatte lægge noget
derover.“
Den Kvinde, der havde inspireret „Iphigenia“, endte aandeligt
som Forfatterinde af ,.Dido“ og Abonnentinde paa Kotzebue.
Oeorg- Brändes.
335
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
