Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes (med portræt) : Goethe og Charlotte von Stein - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun afviser ham med Vendingen: „Jeg vil ikke lægge min
Sikkerhed i dine Hænder, da din Moral afhænger af dit Kjøkken. 44
Han imødegaar hende paany med Vendinger fra hint gamle
Brev; „Det er vanskeligt at sige Sandheden uden at fornærme44
og han undskylder sig med det af Goethe saa hyppigt anvendte Ud
tryk, at Mennesket fra Tid til anden maa skyde Ham.
Da han bliver ene, demaskerer han sig i en Monolog som en
ganske forvorpen Skuespillernatur. „De Skuespillerlader, som jeg
ellers øvede hos Kvinderne, gjorde altid bedst Virkning, naar jeg i en
målerisk Stilling faldt dem til Fode og hendrog deres Opmærk
somhed paa mig ved Udtrykket af stum Lidenskab; saa forfejlede
jeg aldrig mit Maal.“
Hovedsummen af hans Karakter er den, at han er en Ærke
forræder. Han forlader sin Yelgjørerinde, Dronningen (Hertuginde
Louise), hvem han forgjæves har søgt at forføre — dette Træk er
særligt odiøst — for at gaa over til hendes plumpe Modstander
og Bejler Jarbas, saasnart denne kommer med væbnet Magt.
Skjønt der hersker Uenighed om, hvem der er ment med
enkelte af Stykkets Figurer, har Ingen hverken i Datid eller Efter
tid næret nogen Tvivl om, at denne Ogon er møntet paa Goethe.
Det var ogsaa denne Omstændighed, der bestandig i sidste Øjeblik
holdt Charlotte von Stein tilbage fra at modtage Tilbudene om
Stykkets Trykning og dets Opførelse paa tyske Theatre.
Skuespillet som Helhed er et Makværk, saa usselt, saa vid- og
aandløst og især saa stilløst, at det visselig ikke hører Litteraturen
til. Des lærerigere er det at se, med hvilken Begejstring Schiller
i Januar 1797, da hans Venskabsforhold til Goethe var varmést,
skriver til Fru von Stein om dette Dramas „skjønne, stille, blide
Aand. 44 Han har Udbrud som dette: „Jeg har i hele mit Liv læst
lidet eller maaske intet, som viste mig den Sjæl, hvoraf det var
strømmet, saa ren og klar og saa sand og prunkløs, og derfor
rører det mig mer, end jeg kan sige. 44 Ingen var saa ivrig som han
for at faa Stykket trykt, og det var i Kraft af hans Opmuntringer,
at Charlotte sendte det til Theatret i Breslau.
I Aaret 1796 skete den første, næsten uvilkaarlige Tilnærmelse
mellem Fru von Stein og Goethe derved, at Schillers lille Søn Karl
en Dag tog Goethes lille sexaarige August ind med til Charlotte,
der hurtigt fik Godhed for Drengen. Snart foretog Goethe som
Følge deraf forsonende Skridt. Det var netop som disse første
Tilnærmelsesforsøg fandt Sted, at Fru von Stein lagde sidste Haand
paa „Dido“ og sendte dette Arbejde til Schiller.
334
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
