Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Laura Marholm (med portræt): Gottfried Kellers kvindeskikkelser - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grottfried Keller havde ved skildringen af kvinden to udgangs
punkter, der laa saa naturlig for ham, at han sikkert ikke har
gjort sig nogen tanker om dem; men vi gjør os tanker om dem,
for det første fordi vi nu søger en ny litteraturbasis, for det andet
fordi han netop ved dem saa udpræget staar som en søn af sin
egen tid, af hvilken han forøvrigt har saa lidet forgjængeligt. Det
ene er simplifikationen af livsforeteelserne og kvindeforeteelserner
indskrænkningen og förenklingen af dem til let overskuelige og let
variable grundformer. Den heraf følgende schematisering er, vil
mange indvende, en mangel, som man mindst skulde bebreide Keller,,
der i den tydske litteratur er en rig mand, som øser fra første
haand. Men netop fordi han er saa rig, giver han et saa udmerket
stof til en undersøgelse af, med hvor lidet materiale litteraturen
hidtil, og ikke blot den tyske, men ogsaa den franske og skandi
naviske, har arbeidet. Hvad Keller bragte litteraturen, det var den
tro og tilforladelige psykologi af den sunde kvinde, den kvinde, om
hvilken han seiv gjennem den ved ugunstige forholde haardt med
tagne og temmelig forskruede Ursula siger: „Men hun var som et
velsignet stykke jord, der straks grønnes igjen, saasnart en solstraale
og lidt dug falder derpaa.“ Denne psykologi havde til forudsæt
ning enklere forholde og mindre sammensatte personligheder, end
vi nu — femti aar efter Kellers ungdom, den indtrykgivende tid hos
mennesket — finder omkring os. Hvor vi nu iagttager de menne
sker, som har opnaaet en vis sjælelig kulturhøide, jeg mener ikke
bymennesker, der ved en undersøgelse af Keller kun lidet kan
komme i betragtning, men lands- og landsbymennesker, der finder
vi i Schweitz saavelsom i andre germanske lande med en ufordærvet
befolkning ikke blot andre, men frernfor alt anderledes fungerende,
anderledes sammensatte og anderledes reagerende kvindelige indi
vidualiteter, seiv i de enkleste og mest ukunstlede forholde.
Og det hænger sammen dermed, at mulighederne til gjensidig
personlig meddelelse er blevne mangfoldigere og mere nuancerede,
og at yor dygtighed til at læse menneskenaturens tekst har udviklet
sig baade i bredden og dybden. Jegbevidstbeden er vaagnere, jeg
behovene er mere komplicerede, duforstaaelsen er smidigere og finere,,
livsfølelsen i detheletaget er bleven mere tyndhudet og arbeider i
raskere og mindre ligeartede svingninger. Hvad der for Keller var
hele noter og halve noter, som længe holdt den samme tone, det
er nu et evigt op og ned af sekstendele, der forlanger et finere
øre, og mellem hvilke hvilepauserne er sjeldnere. Begrebet sund
hed er seiv noget, som uafiadelig har forvandlet sig og fremdeles
342
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
