Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Laura Marholm (med portræt): Gottfried Kellers kvindeskikkelser - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjør det. Hos Keller betegner det endnu detjevne, det, som nødig
forvandler sig og hurtig kommer i ligevegt. Det er en ren bonde
sundhed, noget ålment og typisk og givet, som vikle være utilstræk
kelig for vor tids karakteristik, fordi vi ved, med hvormange sling
ringer, med hvor megen misstemning, ulystfølelse og lidelse seiv den
lykkeligste sundhed er opblandet, ja mere end det: at sundheden
egentlig ikke er andet end et vist overskud af physisk-sjælelig livs
kraft, som altid strømmer ind i de uophørlig oprevne huller og atter
hjælper os paa benene. Noget absolut, nogen slags uanfegtelighed
og uanfegtethed som i dyreverden, hvad den endnu var for Keller,
betyder sundheden ikke længer for os.
Den digtning, der er med paa at arbeide paa hele denne
skala, der modtager og opbygger sit skaberverk paa denne basis af
menneskeforstaaelse, befinder sig i sin første famlende begyndelse,
de digtere, hvis sjælelige resonancer er saa nuancerede, og hvis nerver
er et saa sensibelt strengespil, er maaske endnu ikke fødte. Det
moderne maleri har fundet disse toner, disse uendelig fine, glidende
lysvirkninger, og maleriet er gjerne digtningens forløber.
Keller, den moderneste af de gamle, skildrer i kvinden den al
mene sundhed, ligesom f. eks. franskmændene i kvinden skildrer
den almene sygelighed, og ligesom det moderne Skandinavien i al
almindelighed skildrer kvindeemancipationen i dens forskjellige for
mer — alt kun tidens överilade, ytringer uden dybtgaaende rødder,
straaler uden lyscentrer, gamle methoder, gamle anskuelsesmaader
i nye, billige klæder. Det, som det kommer an paa, og i skildrin
gen af kvinden fremfor alt kommer an paa, er at forfølge de ydre
företeelser i deres fysiologiske undergrund, at opløse det llokede
nøste, der har dannet sig af kvindens fysiske betingelser i dens
berøring med omverdenens indvirkninger og bud. Kvinden er i sin
ydre stilling jordens afhængigste, ifølge sit naturanlæg fysiologisk
jordens egenvilligste skabning — det skal don egte digter forstaa,
før det blir sagt ham. Digterne har alle ifølge den mandlige trang
til at theoretisere — med eller uden livserfaring — lavet sig et vers
derom og indrettet teksten derefter, til den passede ind. Men
fremfor alt. de moderne franskmænd, som de moderne skandinaver
saa kun el lidet stykke liv, det lille stykke liv, som de tilfældigvis
stødte lige paa — forfattererfaring og intet mere, hverken tilhøire
eller tilvenstre.
Men den gamle Gottfried Keller, som ikke var nogen fagmand,
han saa en hel del mere.
Ikke som om han skulde have fordybet sig i det fysiologiske,
343
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
