Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Laura Marholm (med portræt): Gottfried Kellers kvindeskikkelser - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er ifølge sin fysiologiske beskaffenhed en driftnatur, det er hendes
kosteligste eiendom, hendes arvedel for de kommende slegter, hvad
enten nu denne driftnatur ytrer sig i en slet race som kvindefor
brydere som hos Strindbergs kvinder eller som kvinde-geni, som
hos Kellers to gode kvindeaabenbaringer: Judith og Meretlein.
Det, som förbinder dem begge, er: de er ikke til at tvinge! Og
de er begge friluftsnaturer.
Judith finder den mand, for hvem det er hende naturligt fri
villigt at underkaste sig. Meretlein, en liden pige, som ikke vil
underkaste sig en raa, stupid tugt, blir jaget til døde. En morgen
finder man hende nøgen og død, frosset ihjel i haven. Meretlein
vilde heller dø nøgen i det fri end leve i den hæslige bodsklæd
ning, mishandlet og knækket i huset. Det er det barnlige kvinde
geni, hvem skjønhedsfølelsen og intakthedsbevidstheden er alt. Her
ligger det centrale og det geniale hos kvinden, alt udvortes forstands
væsen og emancipationsvæsen er overgange til det hermafroditagtige.
Til det hermafroditagtige havde Keller et skarpt og ondt øie.
Det havde for ham det modbydeliges tiltrækningskraft, og han lod
det intetsteds dø i synden. Som født og sensibel erotiker, som en
mand, der trængte til og frydede sig ved kvinden, bavde han op
rigtig afsky for alle overgangs og misdannelser mell.em mand og
kvinde. Ligesom han havde forstaaet at gribe det nervøse renæssance
barn Meretlein i hendes hjertepunkt, saaledes forstod han sig ogsaa
rent instinktivt paa de abnormiteter, som vort aarhundredes for
standsmennesker og hjernemænd merker saa lidet til, at de endog
befordrer dem af alle kræfter. Keller havde det vistnok lettere,
han vidste endnu ikke noget om brødspørgsmaalet eller, hvor han
kjendte det, spottede han det f. eks. hvor de forkomne seldwyler
afrettede sine døtre til guvernanter, selskabsdamer etc. og ekspor
terede dem og aftappede de stakkels væsener de surt sammen
sparede skillinger.
Men naar Keller huggede til for alvor, saa var det, naar kvin
den nærmede sig ham med lærde eller kunstneriske prætentioner.
I historien om den stakkers Regine er der en saadan malerinde,
et mandfolkeagtigt, høirøstet væsen, som kun er til ulykke for andre.
Keller har i sin ærgrelse ikke sparet sig umagen og har udstyret
denne figur meget omhyggelig med mange smaa iagttagne træk.
Hun er erhvervskvinden, som „ikke mere har manden behov.“
Paa et andet sted i „Sieben Legenden“ skildrer han den
lærde kvinde, som ikke vil vide noget af manden, som afskyr man
den og nedværdiger sine mandlige kamerater til kjønløse bogbærere.
350
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
