Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Laura Marholm (med portræt): Gottfried Kellers kvindeskikkelser - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dette væsen blir tilslut munk og abbed i et kloster. Men en dag
„følte hun med bitter vemod, at hun var udstødt af en skjønnere
verden." Og at det, da hun engang var kommen til denne erkjen
delse, ikke gik hende som Strindbergs ,,Frøken Julie", det havde
hun kun den vedkommende mands ædlere natur at takke for.
Keller har idetheletaget gjort sig tanker om hermafrodismen.
Ikke bare om kvindens maskulinisering ved mandlige beskjæftigel
ser, hvorpaa England og Skandinavien giver saa mange beviser i
den sidste fjerdedel af aarhundredet; han streifede ogsaa indpaa
et meget dybere, endnu ikke iagttaget gebet, overgangsformerne
mellem mand og kvinde og dobbeltformerne i den samme person.
Anekdoten om keiser Nero, der klædte sig som kvinde og bent ud
vilde føde et barn, bragte ham til at gruble. Hans digtersporsans
strakte sig over de organiske fænomeners hele omraade, og hans
instinkt var for frit til simpelthen at affærdige det, som kunde
være fysisk begrundet, som aandsforivring. I hans kosteligst slebne
perler, „Sieben Legenden", er kjønslivet basis for hver enkelt for
tælling. Hvergang er det en skakkjørt kvindelig sjæl, en indenfra
udad eller ved ydre indflydeise fra sin kvindenatur løsrevet sjæl,
de handier om. Lad kvinden feile, som hun vil, inden for sin
kvindenatur, det kan tilgives hende, men at feile mod sin kvinde
natur det tilgiver Keller hende aldrig. Og saa affinder han
sig da gladelig i hver novelle med en bibelsk eller kirkelig sætning
og giver, den en verdslig udlæggelse.
I denne skjælmske bog optræder den hellige jomfru meget
imod sin kirkelige og profane bestemmelse som besat Kirsten
Giftekniv, der ikke skyr noget middel for at skaffe to klodsede
mennesker, der ikke seiv forstaar det, sammen. En from munk
blir af et giftelystent, lidet pigegeni unddraget kirken og sin fromme
anti-kjærligheds-iver. En hysterisk helgen gjør en forlibt ung mand
ligesaa hysterisk, tilslut forvilder muserne sig i Paradis og opfører
sig saaledes, at den hellige treenighed selv tilslut maa bringe dem
til taushed med et langsomt henrullende tordenslag.
Men blandt mangeslags forskruetheder staar historien om non
nen, „die aus dem Kloster ging um ihr Yerlangen zu stillen", stor
og stolt som det menneskelige kjærlighedsopfyldelses evige evangelium.
I denne novelle har vi selve menneskelivet i et enkelt mægtigt
symbol, vaaren med dets storme og de paatvungne baand, som den
bryder, sommeren med sin hede salighed, høsten med sine frugter
og vinteren med sin hvile.
Laura Marholm.
351
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
