Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Ola Hansson (med portræt): Causerier i mystik
- I. Moderne spøgelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* *
*
Blot endnu en liden interessant historie:
var et sammenlagt papirark. Jeg tog det, lukkede det op —
for op i sengen, som naar jeg om natten pludselig vækkes af underlig
lyd, og stirrede paa bvad jeg holdt i min haand, som var det et
spøgelse.
Det var et almindelig papirark, klippet i form af et hjerte.
Hele den ene siden var bemalet eller snarere beklattet med paa
fuglefjær, paa selve midtpartiet nær. I det sad — ja bvad? bvad
var det egentlig? Et menneskeansigt? En clownmaske? Af en
mand eller kvinde? I al fald et menneskelig brystbillede, kridt
hvidt, med en sort baggrund, midt iblandt paafuglefjærene. Krop
pens synlige överdel, brystet og skuldrene var indhyllet i lin; fra
og med halsen begyndte det andet, det som var den nøgne virkelige
huden eller papmasken. Det var vel det sidste, masken af en gri
nende clown, med bøirøde læber unaturlig udtrukne til et bredt
grin, og over øinene, der plirede som smale streger, bøit op i pan
den tykt sværtede øienbryn. Ørene tæt indtil bovedet, næsen kjødfuld
som var den virkelig, hjerneskallen som en kattemaske, en nathue
af gibs, med en tydelig markeret rand tværs over panden lige
nedenfor, hvor haaret begynder. Og paa et tomt, hvidt sted nederst
paa papiret bavde hun seiv skrevet sit eget navn — det kjælenavn,
som vi pleiede at kalde hende med — med tre udraabstegn bag
efter ....
Der gik som noget koldt igjennem mig, en forfærdelse, en
skræk, og strax derefter et ubehag, en væmmelse, — jeg maatte
kaste billedet, jeg havde samme fornemmelse som naar jeg ser en
kaste op; jeg forsøgte at faa blunde lidt for at slippe at se. Men
billedet tegnede sig i det sorte under øienlaagene fuldt saa tydeligt
som paa papiret; — den grinende clownen, det var bende! Det
var bende, den anden i hende, den jeg aldrig havde kunnet gribe,
gaaden i hende! Her bavde jeg den konkret, lyslevende, for mine
øine, i mine bænder, — og det var bende seiv, som havde givet
dette modbydelige kontrafei af sit andet jeg, nøglen til sit inderste,
lave væsen, i mine fiendebænder.
Der kunde endnu være meget at fortælle, som var ligt det
foregaaende og dog varianter. Men de tre refererede tilfælde
danner en gruppe for sig; og formange spøgelseshistorier paa en
aften er ikke heller saa bra.
Vi sad herforleden sammen ved lampen, vi to, min hustru og
359
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:50 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1892/0367.html
