Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Knut Hamsun (med portræt): Dronningen af Saba
- I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Du spurgte, da vi sidst var sammen .... ja, det husker du
*
*
seiv, hvad du spurgte om, det behøver jeg ikke at gentage. Men
jeg svared da, at det aldrig hjalp mig noget, hvormeget jeg end
forsøgte, der kom altid noget ivejen, jeg blev tilbagevist, jeg sattes
paa Porten. Og jeg lyver ikke, jeg skal vise dig, at det er sandt;,
saa nær som denne sidste Gang har jeg aldrig været det, og dog
sattes jeg saa nydeligt paa Porten. Det er der intet at gøre ved.,
Det hændte i 1888, at jeg fik Penge til en Udflugt et eller
andet Sted hen, — jeg fortæller det ganske som det er. Jeg tog
Yejen over til Sverige, og jeg vandred gladelig paa min Fod langs
Jærnbanen, mens Tog efter Tog drog mig forbi hver Dag. Jeg
mødte ogsaa mange Mennesker, og alle disse Mennesker hilste til
mig, de sagde Guds Fred, og jeg sagde ogsaa Guds Fred tilbage,
fordi jeg ikke vidste noget andet at svare. Da jeg kom til Göte
borg, var mit første Par Sko gaaet ynkeligt istykker; men det taler
jeg ikke om.
Allerede før jeg kom til Göteborg indtraf dette Tilfælde, som
jeg nu skal beskrive. Lad mig spørge dig; naar en Dame kaster
et Blik paa dig ud gennem et Vindu, og hun senere ikke tager
nogensomhelst Notis af dig, saa lader du det gaa, du gør dig ingen
Porestillinger ved det; du maatte være en Nar, om du indbildte;
dig noget efter et saadant enkelt fattigt Blik. Men naar nu Damen
ikke alene ser paa dig med den største Interesse, men ogsaa over
lader dig sit Yærelse, ja, sin Seng paa en svensk Skydsstation,
synes du da ikke, at du har Grund til at tro paa hendes reelle
Hensigter og nære en Smule Haab? Jeg syntes det, jeg haabed
lige til det sidste; for en Uges Tid siden kosted det mig endog en
Smærtens Rejse til Kalmar ....
Jeg var kommet til Bärhy Skydsstation. Det var sent paa Ar
tenen, og jeg havde vandret helt fra om Formiddagen, saa jeg be
slutted mig til at holde op for den Dag. Jeg gik ind i Stuen og,
forlangte Mad og Logi.
Ja, Mad skulde jeg faa, men Logi havde man ikke mere, alle
Yærelser var optagne, Huset var fuldt.
Det er en ung Pige, jeg taler med, — det viste sig s.enere, at.
det var Datteren paa Gaarden. Jeg ser paa hende og lader som
om jeg ikke forstaar, at Huset er fuldt. Vikle hun lade mig føle,
at jeg var Nordmand, en politisk Modstander?
.,Hvilken Mængde Yogne her staar,“ siger jeg ligegyldigt.
362
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:50 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1892/0370.html
