Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun (med portræt): Dronningen af Saba - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Det er et mageløst Yejr,“ sagde jeg.
„Men naar alle Senge er optagne!“ svarer hun.
„Ja, det blir ikke min Sag.“
Men det viste sig, at endog Sofaen var optagen!
„Ja, det er Markedsfolk, som övernätter her,“ svarer hun; „vf
har ikke saa godt som en tom Seng tilbage.“
Saa gaar hun ud og bestiller min Mad. Da hun kom tilbage,.
begyndte hun paany at tale om, hvor optaget Huset var. Hun
sagde:
„De kan enten fortsætte at gaa til nærmeste Station, til Ytterån,.
eller tage med Toget tilbage et Stykke. Her er som sagt fuldt.“
Jeg undskyldte det naive Barn, jeg vikle ikke være overdreven
bister mod hende; men jeg agted naturligvis ikke at røre mig fra
Stedet før om Morgenen. Jeg befandt mig paa en offentlig Skyds
station, og Seng skulde jeg have!
„Ja,“ svared hun. „Saa det blir bare Moro at gaa ned til
Ytterån iaften. Det er ikke langt, det er bare en god Mil.“
Men nu blev det mig lidt formeget, jeg sagde langsomt og al
vorligt:
„Jeg gaar selvfølgelig ud fra, at De skaffer mig Logi her inat;,
jeg ønsker ikke at gaa længer, jeg er træt.“
Dermed satte jeg mig ned paa en Stol med hele min Tyngde.
Det gjorde mig forresten ondt for Pigen, hun saa ikke ud til
at begge mig Vanskeligheder ivejen blot af Ondskab, hendes Ansigt
var ærligt, hendes Had til Nordmændene behersket.
„De kan rede til mig hvor De vil, gærne her paa Sofaen,“
sagde jeg saa.
Nu begyndte jeg halvvejs at blive hange. Skulde jeg endnu
gaa en god svensk Mil til, slap jeg aldrig derfrå med Heisen; en
god Mil i Sverige er der faktisk ingen Ende paa, det vidste jeg.
„Men Herregud, ser De da ikke, at jeg har gaaet mine Sko’
istykker?“ raahte jeg; „De jager dog vel ikke Folk ud igen i slige*
Sko ?“
„Ja, men Skoene hlir vel ikke hedre imorgen heller,“ hemærked
hun smilende.
Nej, deri havde hun ogsaa Ret, og jeg vidste ikke, hvad Raad.
jeg skulde have. I det samme gaar Døren op, og ind stormer en
ung Pige paany.
Hun ler ad noget, som har hændt hende, eller som hun tæn
ker paa, og hun har Munden aahen for at fortælle det. Da hun
faar Øje paa mig, blir hun ikke det ringeste forlegen, men ser ved-
363
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
