Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun (med portræt): Dronningen af Saba - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Malingen . . . .“
„Hvad skal vi gøre ved det?“
Og jeg sætter mig ned.
Saa begynder vi at passiare
Da rejser hun sig med ét, høj og stolt som en regerende Fyrst–
inde, ser paa mig et Øjeblik og stiger ud af Vognen. Jeg skal
aldrig glemme det; skønt hun ingen Grund havde til at tage slig
paa Vej, var hun virkelig storartet, da hun rejste sig og steg ud.-
Jeg satte Hatten paa og sneg mig bort, flad og flau. Fan skal
gale dette Indfald med at trække Vognen!
Paa den anden Side: hvad gik der af hende? Havde hun ikke
nys overladt mig sit Værelse? Hvortil da dette Knibskeri? Det
er Forstillelse, sagde jeg til mig seiv, hun lader blot saa, jeg ken
der Knebet, hun vil have mig til at sprælle, — godt, jeg finder mig
i det, jeg spræller!
Jeg satte mig paa Trappen og tændte min Pibe. Markedsfolk
passiared rundt omkring mig; en og anden Gang hørte jeg, at
Flasker blev trukne op inde i Huset, og at Glas klirred. Frøkenen
saa jeg ikke mer.
Den eneste Lekture, jeg havde med, var et Kort over Sverige;
jeg sidder der og røger og ærgrer mig, tilsidst tager jeg da mit
Kort op af Lommen og giver mig til at læse i det. Der gaar
nogle Minutter, Lotta viser sig i Døren, hun vil følge mig op paa
mit Værelse, hvis jeg saa ønsker. Og Klokken er bleven ti, jeg
rejser mig og gaar med. I Gangen støder vi paa Frøkenen.
Nu foregaar noget, som jeg husker lige til de mindste Detaljer:
Panelet i Gangen er netop bleven malet, men det ved jeg Ingenting
om, jeg træder tilside for Frøkenen, da vi møder hende, og nu er
Ulykken ude. Frøkenen skriger aandeløst til:
Men det er forsent, jeg har lagt hele min venstre Skulder til’
Panelet.
Hun ser paa mig aldeles bestyrtet, ser derefter paa Lotta og
siger:
Hun sagde ordret: hvad skal vi gøre ved det? Og Lotta sva
rer, at det skal vi gnide med noget, hvorpaa hun brister i Latter, -
Nu gaar vi atter ud paa Trappen alle tre, og Lotta tinder
noget at gnide mig med.
„Vær saa venlig at sætte Dem ned,“ siger hun, „ellers rækker
jeg ikke op.“
Nu kan du tro mig eller ikke, —- jeg siger clig, at da jeg
skilt3s fra Frøkenen om Aftenen, liavde jeg det bedste Haab. Vi
365
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
