Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Knut Hamsun (med portræt): Dronningen af Saba
- I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* *
*
havde talt og sluddret og leet ad alt muligt, og jeg er sikker paa,
at vi sad et Kvarters Tid der paa Trappen og sluddred. Hvad
saa? Nejvel, derfor bryster jeg mig heller ikke af det; men jeg
tænkte dog ikke, at en ung Dame vikle skænke en Mand et stivt
Kvarters Samtale saagodtsom paa Tomandshaand, uden at mene
noget med det. Da vi endelig skiltes, sagde hun ovenikøbet Godnat
to Gange; tilsidst aabned hun Døren paa Klem, sagde langsomt
God—nat endnu en tredje Gang og slog saa Døren atter i. Der
paa hørte jeg, at hun og Lotta begyndte at le paa det lystigste
indenfor. Jo, vi var i et udmærket Humør allesammen.
Jeg begiver mig ind paa mit Yærelse — hendes Yærelse.
Det var tomt, et ganske almindeligt Skydsstationsværelse med nøgne,
blaamalede Yægge og en smal, lav Seng. Paa Bordet laa en Over
sættelse af Ingrahams Fyrsten af Davids Hus. Jeg lagde mig til
at læse i Bogen. Endnu hører jeg Fnisen og Latter inde fra de
unge Pigers Yærelse. Hvilken dejlig Skøjertøs; dette dunkle Blik
i det unge Ansigt! Hvor hun kunde le spillevende, skønt hun saa
-saa stolt ud!
Jeg faldt i Tanker; Erindringen om hende gløded stumt og
mægtigt i mit Hjærte.
Om Morgenen vaagned jeg ved, at noget haardt aad mig i
.Siden, — det viste sig, at jeg havde ligget sammen med Fyrsten
af Davids Hus. Nu op og i Klæderne, Klokken var ni!
Jeg kommer ned i Stuen og faar min Frokost; Frøkenen ser
jeg ikke. Jeg venter en halv Time, hun kommer ikke. Jeg spørger
endelig paa en fin Maade Lotta, hvor den unge Dame var bleven af.
Jo, svarer Lotta, Frøkenen var rejst.
Eejst? Hørte ikke Frøkenen til Huset?
Nej, det var Frøkenen oppe paa Herregaarden, Hun var rejst
tidlig om Morgenen med Toget, hun skulde til Stockholm.
Jeg forstummer. Hun havde naturligvis ikke engang efterladt
et Brev til mig, en Seddel; jeg blev saa modfalden, at jeg spurgte
ikke engang om hendes Navn. alt blev mig ligegyldigt. Nej, aldrig
skulde man fæste Lid til en Kvindes Troskab.
Jeg vandrer ind til Göteborg med sløvt Blik og saaret Hjærte.
Hvem kunde nu have tænkt det; hun, som saa saa ærlig og stolt
ud! Men det var godt, jeg vikle tage det som en Mand; slet al
drig nogen paa Hotellet skulde se, kvad jeg led af . . . .
Nu var det netop i den Tid, Julius Krouberg udstilled sit store
366
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Jan 20 17:14:13 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1892/0374.html
