Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun (med portræt): Dronningen af Saba - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og Toget gaar.
„Hvadbehager? 44
„Hva fals?44 spurgte han.
„Hvadbehager? 44
„Hvad jeg vil? Hvad vil De?44
„Jeg? Jeg vil Ingenting. 44
„Nej, ikke jeg heller.“
„Jasaa. Hvorfor taler De da til mig?44
„Jeg? Har jeg talt til Dem?“
„Jasaa,“ sagde han og vendte sig rasende bort.
Saa blev vi tause igen.
Golfyta. Hvad var Golfyta ? Det var ikke et Numer og ikke en Mand.
Gud ved om ikke Golfyta var en stor Flod i Skåne, eller et Fabriks
mærke, eller endog en religiøs Sekt? Men nu husked jeg det r.
Golfyta var en vis Vægt; der var, om jeg ikke tog fejl, et Hundrede
og to og tredive Pund i en Golfyta. Men det var gamle, gode
Pund endog, og endda gik der næsten et Hundred og tre og
tredive af dem paa en saadan Golfyta, saa tung var den ....
Hvor kunde dog denne umælende Nar sidde der paa Sædet i
Time efter Time og bare læse og læse! Den Smule Bog skulde
jeg have læst ud tre Gange paa den Tid, men han bredte sigr
gjorde ‘sig formelig tyk af sin Vankundighed og genered sig ikke.
Hans Naragtighed gik tilsidst over alle Grændser, jeg kunde ikke
længer holde det ud, men strakte Hovedet frem, saa paa ham og
sagde:
Han slog Øjnene op og stirred himmelfalden paa mig.
Han kunde slet ikke forstaa mig.
„Hvad vil De?“ spurgte han arrigt.
Og Time efter Time gaar; endelig piber vi for Kalmar.
Nu galdt det, nu skulde Slaget staa! Jeg føler opad mine
Kinder, — naturligvis var jeg ubarberet, det var det sædvanlige
med mig. Det var ogsaa en daarlig Ordning, at der ikke var Sta
tioner efter Linjen, hvor Folk kunde barbere og se ud som Men
nesker, naar noget galdt; jeg fordred ikke faste Barberer ved hver
Station, men man maatte indrømme mig, at ved hver femtiende var
det ikke ubilligt at kræve en Barber. Dette var mit sidste Ord.
Jeg stiger straks ud, jeg staar og ser paa, at ogsaa Dronningen
af Saba stiger ud, men hun blir med engang saa omringet af Men
nesker, at det var mig umuligt at komme hen til hende. En ung
Mand kysser hende endog, — Broderen altsaa, han bor her, har
Saa standsed Toget.
372
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
