Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun (med portræt): Dronningen af Saba - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det banker paa Døren.
,.Kom!“ kalder jeg med døende Stemme,
„Undskyld,“ siger Værten, „De køber jo gamle Sager?“
Jeg stirrer paa ham.
„Gamle Sager? Køber jeg gamle Sager?“
„Ja, saa sagde De selv.“
Og Konen dækker sin Kurv af.
Konen tænker paa det.
En tyve Kroner, tror hun.
Endelig, endelig er det Dronningen af Saba igen!
tredje Brev var en Regning, — den læste jeg ikke, jeg kunde ikke
mere, jeg kasted mig ned i Sofaen og stirred frem for mig.
Og endda havde jeg ikke tømt Smærtens Kalk til Bunden.
Og ind kommer Værten, fulgt af en gammel Kone; Konen
bærer en Kurv paa Armen.
Og jeg maatte tvinge mig til at interessere mig for gamle Sager.
Jo, ganske rigtigt, det var ogsaa saa, at jeg købte gamle Sager;
undskyld, at jeg ikke straks var med, jeg sad i andre Tanker. Jo,
v
naturligvis købte jeg alskens gamle Sager. Lad os saa se paa
Stasen!
Jeg slaar Hænderne sammen af Henrykkelse og erklærer at
ville beholde alt, hver Smule. Hvilken prægtig Øresprøjte; gad
vide, hvilken Konge det var, som sidst brugte den? Ja, det skulde
jeg nok tinde ud, naar jeg slog op i mine Papirer, det hasted ikke.
Hvad skulde hun saa have for den Hornske? De tre forbrændte
Jaabækspiber slap jeg ikke fra mig for nogen Sum, ligesaalidt som
den Høgaffel. Hvad skulde vi saa sige for det hele, for alt til
sammen?
Og jeg gav hende tyve Kroner, upruttet, umisundt, blot forat
blive af med hende øjeblikkelig. Saasnart hun vel var ude, tog jeg
tilbens op i Parken forat faa Luft. Nej, nu voksed det mig over
Hovedet!
En Barnepige og et Barn synger begge to paa en Bænk ved
Siden af mig, jeg gav dem et Blik forat faa dem til at være rolige.
Lidt efter kommer et Par Mennesker gaaende ganske langsomt
Arm i Arm henefter Grusgången. Jeg blir opmærksom, jeg rejser
mig, stirrer, — det er Dronningen af Saba,
En Herre følger hende, Broderen, den samme, som kyssed
hende ved Ankomsten; de gaar Arm i Arm og taler sagte. Jeg
holder mig parat, nu skulde det afgjøres, koste hvad det maatte!
Jeg vilde begynde at minde hende om, at jeg havde sovet i hendes
377
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
