Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Knut Hamsun (med portræt): Dronningen af Saba
- II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. . . . for fire Aar siden . . . .“ og standser.
„Hvad vil han?“ siger Herren og ser paa hende. Derpaa
Og han siger det temmelig hovent.
jeg er gamle Bekendte, jeg har endog sovet i . . . .“
tilslut løb hun.
„Hvad vil De, Mand?“ spørger Herren igen.
igen i Kalmar.
* *
*
Seng, saa husked hun mig nok, siden havde jeg det gaaende, Bro-
deren vikle forstaa, at han skulde gaa i Forvejen
Jeg traadte frem.
De saa begge to forbauset paa mig, og i dette Øjeblik kom-
mer jeg i Vildrede med min Indledning. Jeg stammer: „Frøken
henvender han sig til mig og siger det samme: „Hvad vil De?“
„Jeg vil,44 svared jeg, „jeg vil blot bede om Tilladelse til at
hilse paa Frøkenen; hvad kommer det Dem ved? Frøkenen og
Dronningen afbryder mig og skriger;
„Lad os gaa, lad os gaa!“
Jasaa, hun vilde ikke kendes ved mig, hun fornægted mig!
Harmen griber mig, og jeg gaar efter Parret, som fjærner sig meget
hurtigt. Pludselig vender Herren sig om, han ser, at jeg forfølger
dem og stiller sig midt ivejen for mig. Han saa forresten ikke
altfor dristig ud, han skalv synligt; Dronningen fortsatte at gaa.
„Dem vil jeg Ingenting,“ siger jeg; „det faldt mig blot ind at
ville hilse paa Frøkenen, den Dame, de spadsered med, jeg har
truffet hende før, jeg vilde altsaa bare af ren Høflighed . . . .“
„Ja, for det første ønsker altsaa ikke Frøkenen at træffe Dem
mere, synes det,“ svarer han, „og for det andet er ikke Frøkenen
nogen Frøken, hun er Frue, hun er gift, hun er min Kone. Saa!“
„Er hun .... hvad .... er hun Deres Kone ?“
„Ja, hun er min Kone,“ brøled han; „forstaar De det nu?‘4
Hans Kone, hans Kone! Hvad er der mer at fortælle? Jeg
sank ret ned paa en Bænk. Dette var Dødsstødet! Jeg lukked
Øjnene og lod Fyren gaa; hvad havde jeg med ham at gøre nur
naar min Lykkes Sol for altid var gaaet under! I flere Timer sad
feg paa den Bænk og hengav mig til den sorteste Sorg.
Henad Middag drog jeg mig ned i Hotellet, betalte min Reg-
ning og sneg mig ubemærket ned til Jærnbanen; efteråt jeg havde
ventet i endnu en stiv Time, kom mit Tog frem, og jeg rejste af
sted, forarmet og slagen, bøjet til Jorden af en Pine, som gnaved
Den Kurv med gamle Sager, som jeg havde købt, satte jeg
mig paa hele Hjemvejen.
378
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:50 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1892/0386.html
