- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tredje aargang. 1892 /
382

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvède Barine: Pater Coloma

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sidste krig, og at den nok vil gjøre det samme op igjen, naar det
gjælder. Den spanske nation troede heller ikke, før „Bagateller“ ud
kom, at dens adelsmænd vilde tage tilbens ved synet af en maro
kansk flinte. Jeg tviler paa, at den var pater Coloma taknemmelig
for denne gode nyhed.
Efter sit glimrende felttog sagde Fernand de Villamelon farvel
til arméen og begyndte paa livet, ikke elegant a la Lauzun, men
saaledes som det nu tildags er „saa almindelig blandt unge mennesker
af bøi familje“. Pater Coloma ved, bvorledes det gaar for sig: han
bar og engang været verdensmand og bar paa nært hold seet den
aristokratiske levemand „en besynderlig blanding af en kvik arbeider
og en sportsmand, en gitano og en muscadin, en gold type, der kunde
være afkom af en andalusisk tyrefegter og en parisisk soubrette w .
Paa denne maade gik det fort nedover med Villamelon, han var fuld
stændig udlevet i trediveaarsalderen, hvad der naturligvis satte ham
paa den idé at gifte sig. Han egtede Currita, men han var allerede
uforbederlig, og hans kone maatte linde sig i ikke at høre ham tale
om andet end mad og fordøielse, eller rettere sagt mad og daarlig
fordøielse. Disse to emner, der isandbed var uudtømmelige, var nok
til at absorbere de forstandslevninger, som gaaseleverposteien, cham
pagne og kokotterne bavde efterladt bos den tunesiske seierherres
ætling.
Igrunden havde Currita intet imod, at hendes mand rent ud og
ubestridelig var at betragte som en idiot. Det gav bende rettigbeder
i den offentlige menings øine. Naar hun sagde fortrolig til sine venner:
„Fernand er imbecil,“ og vennerne til svar bare rystede paa hovedet,
betød jo dette tydelig: Stakkars liden! Vi ved det jo saa godt, og
vi er rede til at bjælpe med til at holde dig skadesløs.“ — Og grev
inde Albornoz bavde boldt sig skadesløs i stor maalestok og blev ikke
derfor mindre godt optaget i det bedste selskab, saaledes som det jo
gaar for sig i etbvert civiliseret land.
Hun var en liden blondine med klare, graa øine og smaa røde
pletter i ansigtet og gik med smaa skridt paa høie hæle. Hendes
moralske natur lader sig beskrive i et par linjer. Hun var en af
disse fornemme, kokette damer, som ingen midler forsmaar for at
blive omtalt. Om man taler godt eller ilde, er bende ligegyldigt. Hoved
sagen er, at man beskjæftiger sig med, bvad bun gjør, og bvad bun
siger, at avisreporterne uopbørlig er i bælene paa bende, og at hele
Madrid, fra boudoiret til tjenerværelset, fra adelsmanden til droske
kusken hver morgen taler om hendes sidste bedrift. Vil man være en
saadan stjerne, maa man ikke være kræsen paa de roller, omstændig-
382

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1892/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free