Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvède Barine: Pater Coloma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Aa ja det er sandt!
Der blev en dyb taushed i salonen.
* t. *’ 25*
dør tilhøire. Currita saa forfærdet paa G-ermain, som med stor møie undertrykte
en sterk lyst til at le, hvad der dog forekom ham som mangel paa respekt for
hans høie herskerinde. Han sagde endelig meget alvorlig:
— Kokken slipper herind dem, som han skal slagte for at have dem ved
haanden. ,
— Men hvad vei slipper han dem ind? Døren er jo saa godt barrikaderet.
— G-jennem den lille dør til sakristiet, som gaar ud lige i nærheden af
kjøkkenet — —
Grevinden tager ud af et skab en ramme, et vidunderligt juvel
arbeide fra det 16de aarhundrede. Dette „under“ indeholder kun et
gammelt stykke uldtøi, der ifølge indskriften havde tilhørt en af for
fædrene „der var død i en duft af hellighed“. Currita ombytter
relikvien med sit eget fotografi som japanesisk dronning og sender
denne fyrstelige gave til sin elsker.
Nogle maaneder gaar. Grevinde Albornoz laaner sine såloner til
•en fest til indtægt for de saarede i den sidste borgerkrig. Hun har
været overalt og bedt om bidrag og har benyttet anledningen til at
præsentere sig for den unge dame, som er Jacobs protege. Den lille
pariserinde modtog hende udmerket, beskedent og generet, og lovte
hende en kunstgjenstand til veldædighedsbasaren. Og paa festdagen
kom ogsaa midt i vrimmelen og larmen en lakei med et smykkeskrin
i rødt fløiel, som frembragte et skrig hos husets herskerinde.
Det havde mindet hende om et andet skrin, der var ganske ligt, bare med
den forskjel, at der paa det andets røde fløiel hævede sig en S i mat guld med en
markisekrone over, mens der her intet stod paa laaget; fløielen var bare lidt
krøllet der, hvor initialet havde staaet. Hun blev staaende ubevægelig i flere
sekunder og saa paa skinnet uden at vove at aabne det. Selskabet samlede sig
om hende og trængte ind paa hende, utaalmodig efter at se paa underet. Der
-var ingen anden udvei end at trykke paa fjedren og løfte laaget.
Et udraab undslap alles læber, saa man ikke hørte Curritas udbrud af
raseri. Paa den bvide fløiel i det indre laa i bele sin pragt Henri de Arfes
mesterverk, den gamle ramme i ciseleret sølv, som hun havde givet Jacob i
det samme etui med sit eget portræt som japanesisk dronning. Det sidste var
forsvundet, og man saa paa dets plads et besynderligt billede. Det forestillede
en camelia i naturlig størrelse, og ovenpaa, med albuerne støttede paa cameliaen
som paa en vinduspost, viste sig en kvindebuste af en dame, som hele byen
kjendte. Den venstre kind laa i hendes to korslagte hænder, hun saa fremfor
.sig med en uforskammet og ndfordrende mine og rakte tungen ud.
Under portrættet stod: A Vexcellentissime comtesse de Albornoz.
For en jesuitisk pater er dette et stridt stykke. Man maa læse
fortalen om igjen: „— Om jeg end har udseende af en romanforfatter,
saa er jeg dog ikke andet end missionær.“ — Og seiv for en mis
sionær er dette dog en smule Vie parisienne.
387
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
