Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Nye bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
x) Da ni a: I, 302.
er vold mod barnets hellige uskyldighed. Barnets moralske opdra
gelse maa ikke ske i formelen; du skal, men maa finde paa veier
til at vække et ærligt „jeg vil“ ; med andre ord: hvad det gjælder
at frembringe er: ikke lydighed mod pli gt bud, som kun bidra
ger til at vække syndsbevidstheden, den onde samvittighed, løgnens
kilde, før det er nødvendigt, — men en levende og uskyldig
kjærlig bed til det gode. Læsebogens opgave er i første del
væsentlig forberedende, den skal skabe den moralske disposition,
den frugtbare jordbund, hvori det gode kan vokse sig sterkt senere.
Eolfsens bog er i saa henseende mønstergyldig; den er fra først
til sidst gjennemaandet af en ren barnekjærlighed, som ikke vil
undlade at afsætte sig som elskværdighed i barnesinnet; og elsk
værdighed — og tillid er den frugtbareste disposition for moralsk
vekst og udvikling.
Ethvert voksent menneske, som ikke er bleven gammel i daar
lig betjdning, har igrunden aldrig mistet sin barnesjæl; den ligger
bortgjemt til hverdags; men den kan vækkes og bringes til forme
lig at fortrænge den voksne sjæl; og det, som vækker barnesjælen
hos den voksne, det griber lige lukt ind i den virkelige barnesjæl;
dette er ikke blot en theoretisk deduktion, men en praktisk pæda
gogisk erfaring, som jeg har gjort mere end engang, og jeg tror
derfor, at jeg, uagtet jeg ikke har havt anledning til at anstille
nogen prøve paa børn, med fuld overbevisning tør anbefale enhver
skole snarest muligt at indføre Eolfsens læsebog.
Den eneste indvending, som man med skin af ret kan anføre
mod indførelsen, er — ortografien. Men ogsaa kun med skin
af ret. Thi for det første er nu den fasthed i retskrivningen, der
med grund ansees for ønskværdig, intetsteds at finde; seiv Års’ ret
skrivningsregler — for ikke at tale om forfatterne — har foran
dringer fra aar til aar. Hvilken udgave skal man da følge?
Man maa indrømme, at der er lidt vundet ved, at man har
skrevet nogenlunde konsekvent ét aar, naar man saa maa til at
forandre næste aar igjen. Dernæst maa man vogte sig for at drive
for meget afguderi med retskrivningen, der kim er og blir et skrø
beligt middel til paa papiret at komme det levende sprog saa nær
som mulig. Ei heller bør man tale for meget om gamle dages
priselige regelbundethed; den danske filolog Jespersen har utvivl
somt ret, naar han betegner det som en „vildfarelse, at der har
været en retskrivningens guldålder med en fuldkommen fast orto
grafi“; x) hos vore mest anseede forfattere lige fra Holberg til
396
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
