Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Nye bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klassen eller hjemmet, om husdyrene, hvis fagter de daglig har
anledning til at iagttage, om hvorledes fisken blir fanget, om hvor
ledes det er at gaa paa skolen, om spadserturer, og hvad man der
kan se, om flaget og 17de mai og processioner o. s. v. Til det
nærliggende1) hører ogsaa i første række barnets eget liv og syslerr
dets lege og dets tanker. Rolfsen har derfor med rette indrømmet
dette en større plads end nogen anden læsebogforfatter. Man be
høver ikke at ængstes for, at børnene heraf skal ledes til refleksion
eller tage skade paa sin naivitet; hvad der her i saa høi grad
skaffer barnet nydelse, er det samme, som vi ved læsningen af et
godt digterverk føler som gj enkj endelsens glæde, en sindstil
stand, der er lige frugtbar for børn som for voksne.
For ikke nogetsteds at gribe feil, har forfatteren holdt sig
saameget som mulig inden sine egne personlige erfaringer, og han
har dermed ogsaa opnaaet en sikkerhed, som er ganske beundrings
værdig. Men dette har ogsaa en skyggeside; hans erfaringer er
selvfølgelig begrænsede, og man kommer af og til at tænke paar
at de børn, han har havt anledning til at iagttage, nu og da i
altfor høi grad er lykkelige borgerbørn; der forekommer hist og
her i bogen skildringer, der er udtryk for en velstandsharmoni,
som hos folkeskolebørn kunde vække saarende sammenligninger
mellem bog og virkelighed. Dette er imidlertid kun tilfældet paa
nogle faa steder og er ialfald noget, som den nye bog, — i mod
sætning til sine fortrin — har tilfælles med alle sine forgjængere.
Bedst af alt har det lykkedes forfatteren at løse læsebogens
ethiske opgave. Jeg kan ikke sige, hvor jeg paa børnenes vegne
er ham taknemmelig, fordi der i hans bog ikke er et eneste ord
om Washington, ikke en eneste historie, om hvor godt det gik den
sandfærdige, og hvorledes den usandfærdige fik sin straf — og
lignende fortællinger til moralens forplnmpelse. Jeg mindes endnn
med gru den blytunge følelse af kjedsomhed, der i skoledagene
overfaldt mig, hvergang en forøvrigt elskværdig og velmenende lærer
trak frem med sit veltjente eksemplar af Mau’s 100 — der var
vist endnn flere — fortællinger. Den slags moralske opdragelse
x) Jeg er selvfølgelig ikke blind for, at det ikke bare er det nærliggende,
som interesserer smaabørn, og undervurderer f. eks. ikke eventyrets fantasi
opdragende magt. Jeg har som norsklærtr mange gange havt anledning til
at beundre den uskyldige visdom, hvormed børn baade tror og ikke tror even
tyrene, den eneste rigtige, dybe forstaaelse, som kun faa voksne — særlig
poetiske gemytter — kan hæve sig til. — Jeg ser imidlertid her bare paa det
væsentligste.
395
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
