Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Religion og religiøsitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
væsens røst indeni os, der er den „naturlige og sedelige verdens
fælles aarsag“, og som i kraft af sin absolnte intelligents tildeler
os lykke i forhold til vor „moralitet“, saaledes at vi ved at opnaa
den høieste moralitet tillige, med ufeilbar sikkerhed, opnaar den
høieste lykke — hvor lidet dette end ofte synes at stemme med
vore erfaringer i den „sanselige“ verden. Denne erkjendelse
eller tro, denne religion bliver altsaa et af praktiske grunde krævet
postulat, og det er saaledes for Kant „ikke moralen, der følger af
religionen, men religionen, der følger af moralen
Paa samme maade mener Fichte, at religion er den praktisk
nødvendige tro paa en sedelig verdensorden, og at den er „uaf
hængig af alle theoretiske forestillinger om Gud“. Hegel siger:
Das Selbstbewusstsein des absoluten Geistes im endlichen Geiste
ist Religion. Hermed kan man sammenligne den Chadwickske
unitarianisme eller enhedslære (der ikke bare bestaar i en forneg
telse af treenigheden og Kristi guddom). Gud er alt i alt. Ti og
alt er organer i den guddommelige organisme, der kaldes universet,,
og naar vi i religiøse øieblikke føler vor sammenh.æng med den
verdenshelhed, hvoraf vi seiv og alt er dele, saa vil det altsaa sige,
at guddommen gjennem sine enkelte dele naar til bevidsthed om
sig seiv. Religionen bliver efter dette følelsen af den universets
enhed, der gjør os og alt andet til solidariske organer i den
samme organisme. Fælles for disse definitioner er den mono
theistisk-pantheistiske enhed i Gud, men hvor interessante de end
liver for sig kan være, saa lider de dog af den mangel, at de alene
udtrykker, hvad der ifølge vedkommende filosofs egen förmening er
det væsentlige ved den høieste og sandeste religion — d. v. s. en
religion, der kun er til for en forsvindende promille af menneske
slegten — uden nogetsomhelst forsøg paa en rent abstrakt, almindelig
definition, af hvad der er fælles for alle alvorlig tænkende men
neskers religioner, eller hvad religionen i sin rent abstrakte
almindelighed er uden hensyn til objektivt værd og konkret
indhold. Det forekommer mig nemlig, at der maa kunne tænkes
sandhedssøgende mennesker, der kommer til det forhaabentlig
urigtige resultat, at ogsaa enheden har været en illusion, og endnu
sikrere forekommer det mig, at der er mangfoldige mennesker, som
trods megen og alvorlig tænkning endnu ikke er naaet frem til nogen
forestilling om, hvad der egentlig menes med denne enhed, eller som
endog aldrig har hørt tale om den. Men at fråkjende saadanne
folk noget, der saa almindelig ansees for at være en sjælelig klenodie
af afgjørende betydning for baade liv og død, det vikle, tror jeg,
være ligesaa hovmodigt som ubesindigt. Saadanne definitioner er
derfor lidet brugbare for ulærde folk, der simpelthen ønsker at
vide, om de har nogen religion eller ikke.
Det forekommer mig, at man for et ord af saa almen
menneskelig interesse som „religion“ og et ord, som saa let
sætter lidenskaberne i bevægelse, bør søge en saavidt mulig
folkelig, klar og grei definition. Og hvis ordet skal være beteg
nelsen for noget, der er af det aller høieste og helligste værd for
410
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
