Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Religion og religiøsitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et menneske, ja som endog kan betragtes som værdimaaleren
for dets sjælelige liv, da maa definitionen ikke udelukke noget
somhelst menneskes anskuelser, der i kjærligbed og alvor bar søgt
at opgjøre sig en mening om livets maal og væsen, ligegyldigt enten
resultatet er blevet monotbeistisk eller polytbeistisk, atheistisk
eller pantheistisk, optimistisk eller pessimistisk.
Efter den tyske filosof Friedrich Paulsen er ærefrygten
— d. v. s. tilliden til og ydmygbeden ligeoverfor — det uende
lige, som vort liv udspringer fra og udmunder i, religionens grund
lag. Saaledes ogsaa Chadwick. Men der p.r dog sikkert intet urime
ligt i at tænke sig, at endogsaa alvorligt og ædelt tænkende individer
ved betragtningen af al denne verdens jammer og elendigbed kan
komme til det resultat, at det uendelige ikke er fuldkomment og
ikke fortjener ærefrygt. Men bvis religiøsiteten skal være det
bøieste af alle sjælelige goder, da er alvorlig og ædelt tænkende
individer religiøse — tbi hvem skulde ellers være det? — og jeg
tror derfor ikke, det kan være rigtigt at betragte ærefrygten for
det uendelige som religionens grundlag eller nødvendige forud
sætning.
Opfatter vi, saaledes som jeg ovenfor har foreslaaet, reli
giøsiteten som den alvorlige trang til og søgen efter en stadig
sandere, saavel intellektuelt som moralsk stadig mere tilfreds
stillende livsanskuelse, der kan danne grundlaget for vor
ethiske tænkning, saa bliver religionen denne til enhver tid
fundne eller delvis fundne eller blot eftertragtede livsanskuelse
seiv. Afsatserne paa religiøsitetens, den religiøse søgens opad
stræbende sti dannes af religionsvarieteterne, der, eftersom de för
lädes af dem, der er raskest i sin udvikling, indtages af dem, der
er senere af sig, men som ingen kan blive staaende ved mere end
en vis, til bans evner svarende, tid uden at bans sjælelige muskler
stivner. Mellem liver afsats, mellem bver religion eller religions
varietet er der et stykke, hvor foden intet varigt fæste tinder, bvor
sjælen ikke tinder bvile i nogen harmonisk afrundet, bestemt for
muleret livsanskuelse; bos dem, bvis sjælelige mod og kraft er stor,
vil disse hvileløse stykker være meget byppigere end hos dem, bvis
sandhedssøgen er af en mattere natur; men om de end er religions
løse, d. v. s. uden nogen bestemt og bel livsanskuelse, saa er dog
disse stykker ofte dé, bvor religiøsiteten er i den sterkeste
aande i overensstemmelse med den almindelige lov, at en ting som
regel bar størst tiltrækning og interesse for os, saalænge vi endnu
maa kjæmpe for at opnaa den.
Men, vil man sige, saaledes er det nu engang ikke skik og
brug at anvende ordene religion og religiøsitet. Disse begreber er
i den almindelige sprogbrug uadskillelige fra forestillingen om et
større eller mindre antal dogmer, fremfor alle dogmet om en Gud.
Der er vistnok meget religiøse forfattere, der paastaar, at religion
er mulig endog uden dette dogme, men den ubetinget overveiende
del af den saakaldte kristne menneskehed er dog utvilsomt af en
anden mening, og naar nu sprogbrugen engang bævder en mere
411
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
