Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Den socialistiske agitation i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i munden, deres angreb paa religion, paa familie, paa alle det
borgerlige samfunds støtter og piller og først og sidst paa det
allerhelligste: eiendommen; — med foragt — for deres utopi
stiske tankegang, deres historiske rodløshed, deres idealistiske
svæven i skyerne. Før jeg reiste til Tyskland, forestillede jeg mig
ialfald ved en socialdemokrat saa omtrent en uskyldig, nogenlunde
ufarlig røver, som med mange store ord, men ingen midler, frasede
om den latterlige tanke, at ville snu op og ned paa de historiske
love. Det kan let hænde, at det socialdemokratiske partis optræden
og magtmidler her i Norge endnu berettiger til en saadan opfatning;
jeg maa tilstaa, at min kundskab heroin er for liden til, at jeg tør
udtale nogen förmening.
Men i Tyskland blev jeg grundig omvendt.
Man har ikke opholdt sig længe i en tysk storby, før arbeider
spørgsmaalet med uimodstaaelig magt trænger sig ind paa en; det
svæver i luften som et truende spøgelse eller som et lysende frem
tidshaab, alt eftersom man ser paa det, i ethvert fald som en frem
tidssvanger sag, der sætter alle hjerter i bevægelse. — De kan tale
med hvem De vil, — er det i det hele taget et menneske med
aandelige interesser — saa har De ikke underheldt Dem længe
med ham, før socialdemokratiet dukker op i samtalen fra et eller
andet smuthul. — De stanser ikke for en boghandlers vindu, uden
at Deres øie træffer paa titler, som; „Socialdemokratiets løgnew,
„Botemiddel mod samhmdsondet“, „Det sociale spørgsmaaD o. 1.
— Gaar De hen i rigsdagen eller landdagen, saa dreier forhandlin
gerne sig om samfundsomstyrtende forslag fra denne leir; tager De
en avis i haanden, tinder De næsten alticl artikler, som søger at
latterliggjøre partiets talemaader og partiets førere; men spotten er
ikke overlegen, ikke befriende humør, frygten ligger bag linjerne og
griner og gjør spøgen krampagtig og lidet tillidsvækkende. — Seiv
hvor man mindst er forberedt paa at møde spøgelset, kan det ofte
pludselig dukke op. Man tager f. eks. et skoletidsskrift i haanden,
er fordybet i en afhandling om forringelse af græsktimernes antal,
— saa træffer ens øie pludselig paa en kundgjørelse af den tyske
keiser, hvoraf det fremgaar, at skolerne, de høiere saavelsom de
lavere, %er væsentlig at opfatte som et vaaben mod socialdemokratiet,
— at læren om socialdemokratiets fordærvelighed bør indføres som
fast skolefag.
Er man ikke stok-stendøv, saa maa man spidse øren.
Dette er det første trin; opmerksomheden vakt ved larmen i
modstanderens leir. Det næste er, at man en god dag gaar hen
og kjøber sig et nummer af „Yorwärts“, partiets centralorgan i
Berlin. Har man saa den vane at se først paa avertissementssiden,
saa er det et ganske merkeligt billede, der herved fremlokkes for
ens fantasi; disse avertissementer fortæller om en ny verden, en
verden for sig seiv med sine særskilte organer; den har sine egne
restauranter, sit eget theater, sine egne varietéer med et ganske
eiendommeligt program, sin egen menighed, sin egen begravelses
plads, sine egne bibliotheker, sine egne boghandlere, sine egne vittig-
423
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
