Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Den socialistiske agitation i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hedsblade, sine egne butiker: kort sagt alle organer i et kultiveret
samfund, som kan finde udtryk i et avertissement, er ber repræsen
terede. — Læserne af dette og andre socialistiske partiblade lever
i en ganske anden luft, i et ganske andet samfund, end det, som
den reisende, end det, som den tyske borgermand ser; der er inde
i selve den tyske militærstat — en arbeiderstat, en socialdemokra
tisk stat, som tæller mange millioner medlemmer, der taler et ganske
andet sprog, lever et ganske andet socialt liv, næres ved ganske
andre forestillinger, morer sig paa en ganske anden maade — end
borgerne. Allerede af avertissmenterne lærer man endel træk af
denne stats karakter at kjende: af alle disse annoncer om foredrag
og bøger skjønner vi, at avisen har et publikum, der tørster efter
dannelse, især økonomisk viden; af alle disse berammede møder,
at det er et samfund med sterkt organisatorisk præg; af indholdet
i morskabsprogrammerne, — at det er et polemisk, stridslystent
folk, vi bar med at gjøre.
Mens disse egenskaber i avertissementerne selvfølgelig kun
antydningsvis kan tinde udtryk, tegner de sig med mere end til
strækkelig tydeligbed i avisens egentlige læsestof. Her er bver
hovedartikel og bver notis, bver indsender, bver nyhedsefterretning
omsmeltet, omstøbt, stort og smaat, vigtigt og uvigtigt, altsammen
formet efter den samme tankemodel, bvert ord er dyppet i den
samme flamme, der er tændt i det samme aldrig bvilende bad til
den bestaaende samfundsorden og det samme aldrig bvilende frem
tidsbaab om en ny og bedre verden. Er der nogen, der i praksis
bar formaaet at gjennemføre tbeorien om gjentagelsens bemmeligbed,
saa er det de socialdemokratiske aviser; — ber variéres enhver poli
tisk begivenhed, enbver fallit, enhver forbrydelse, etbvert ulykkes
tilfælde over det samme thema: borgerskabets raaddenhed; — og
den røde traad, der strækker sig gjennem disse uoverskuelige papir
masser, er slutningsopraabet i det berømte kommunistiske manifest:
„ Proletarier aller Länder, vereinigt Euch!“
Det socialdemokratiske organ, som udkommer i Dresden, beder
Sächsische Arheiterzeitung. Jeg var i de fire maaneder, jeg op
boldt mig i Dresden, efterbaanden kommen til daglig at læse dette
lille, tilsyneladende saa fordringsløse blad. Der var i redaktions
artiklerne en kjæk, ungdommelig tone, et pust af ung, troende per
sonlighed og i stilen en vis eleveret scbwung, der ofte overgik, hvad
berlinerbladet i saa benseende bød paa. Dette gjorde, at jeg be
stemte mig til at gjøre redaktørens bekjendtskab, — jeg skrev et
brev til bam, bvori jeg bad om tilladelse til at aflægge bam en
visit og adresserede brevet til redaktør Löbtau, der stod som an
svarlig paa bladets fod. Det var ikke uden en vis spænding, jeg
ventede paa svar, — der gik én dag — nei, — der gik to, tre —
en hel uge; — intet svar. Jeg blev temmelig slukøret og havde
allerede opgivet baabet, da der endelig kom et brev fra Sächsische
Arheiterzeitung, som indeboldt en høflig undskyldning, fordi brevet
ved en misforstaaelse var kommen til en feil adresse, — og en
indbydelse til at møde paa redaktionskontoret den næste dag.
424
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
