Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Monod: Ernest Renan - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111.
Fra 1851 og fremover var han knyttet til Bibliotheque Nationale,
og denne beskedne post sammen med hvad han tjente ved sine litterære
arbeider, gjorde ham istand til at gifte sig. Han fandt i Mile. Scheffer,
datter af maleren Henri Scheffer, og niece af den berømte Ary Scheffer,
en, der forstod ham og var ham værdig. Men dette giftermaal var
nær blevet grunden til en anden sørgelig forandring i hans private
liv. Siden 1850 havde han boet sammen med sin søster Henrietta;
deres fællesskab i tanke og følelse havde vokset ved deres fællesskab
i liv og arbeide; og Henrietta — som troede, at broderen, da han
havde forladt kirken for videnskaben, kun havde byttet den ene preste
stand med den anden — havde aldrig drømt om, at noget kunde skille
dem ad. Da han fortalte hende om sit paatænkte giftermaal, blev hun
saa fortvilet, at han bestemte sig til at opgive det, der gjorde hende
saa ulykkelig; men det var for meget, og Henrietta styrtede afsted
til Mile. Scheffer og tryglede hende om ikke at give slip paa broderen;
og nu paaskyndede hun egteskabet, hvis blotte tanke havde bragt hende
saa rent ud af fatning. — Men giftermaalet skilte hende paa ingen
maade fra broderen. Hans børn blev hendes fryd; og da han og
hans frue engang gjorde en reise til Fønikien i et arkæologisk øie
med, fulgte hun dem, og blev hos sin broder, da Madame Benan var
nødt til at reise hjem. Disse faa maaneder sammen med broderen
blev hendes sidste lykke. De blev begge angrebne af feber i Beyrout.
Hun døde, mens han laa altfor syg til at kunne forstaa, hvad han
mistede. I den lille biografiske skisse, som er hans ypperste arbeide,
og et af de reneste mesterstykker af fransk prosa, har han tegnet
hendes portræt for efterverdenen og bragt os til at dele hans sorg
med ham.
Han bragte med hjem fra Syrien ikke bare de inskriptioner og
arkæologiske iagttagelser, der blev udgivne i hefter fra 1863 til 1874,
men ogsaa den første skisse til Jesu liy, som udgjør første bind af
hans livs store verk, historien om kristendommens oprindelse,
i syv oktavbind. Han havde allerede i sine essays rørt ved mange
religiøse problemer, saavel kritiske som exegetiske; men han havde
aldrig givet sig ikast med kritiske analyser. Han havde lyst til at
begynde paa et stort synthetisk verk, — og företage en historisk gjen
opbyggelse. De religiøse spørgsmaal stod altid for ham som historiens
livsspørgsmaal, og de, som mest trængte til at hjælpes af de to væ-
439
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
