Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Monod: Ernest Renan - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV.
sentlige egenskaber i historien — kritisk skarphed og frugtbar fantasi,
som gjenopvækker förtidens mennesker og civilisationer. Det var paa
studiet af kristendommen, det største religiøse fenomen i verden, at
Renan anvendte hele sin lærdom, sit poetiske syn og sit artistiske
talent. Senere kompletterede han verket ved at tilføie som en ind
ledning „Israels historie“, af hvilket tre bind allerede er udkomne,
og de andre to er fuldførte og ferdige for pressen.
„Jesu liv“ var ikke bare en litterær tildragelse, men ogsaa en
social og religiøs kjendsgjerning af stor betydning. Det var første
gang, at Jesu liv var skildret ud fra et rent verdsligt synspunkt, i en
bog bestemt, ikke for doktorer og theologer alene, men for alle men
nesker. Tiltrods for den uendelige finhed, hvormed Renan fremsatte
sine tanker, den milde og ærbødige tone, hvori han taler om Kristus
eller muligens netop paa grund af denne pietet og ærbødighed
blev skandalen forferdelig. Det katholske presteskab skjønte øie
blikkelig, at denne form af vantro, der udtrykker sig med viden
skabens dybe alvor og pietetens fulde andagt, var langt frygteligere
end voltairianismens letsindighed: og fordi den kom fra en elev af
presteskolerne, var kjætteriet og helligbrøden forbundet med falskhed
og frafald. Den keiserlige regjering, som i 1862 havde udnævnt hain
til professor i semitisk filologi ved College de France, var feig nok
til at tilbagekalde udnævnelsen i 1863 af frygt for den larm, som
var opstaaet i den geistlige leir, men tilbød ham naivt, som en slags
godtgjørelse, kuratorposten ved Bihliothéque Nationale. Pecunia tua
tecum sit var Renans svar til den minister, der bød ham den; og fri
for materielle bekymringer ved den umaadelige lykke, hans bog havde
gjort, kunde den europæiske blasfemiker, som Pius den IX kaldte
ham, rolig fortsætte sit arbeide. Det var først efter keiserdømmets
fald i 1870, at Renan fik sin lærestol tilbage. Han ikke blot beholdt
den til sin død, men blev i 1883 hovedet for det store videnskabelige
institut, hvorfra han engang var bleven fordrevet.
Drevet ind paa de religiøse kämpes arena ved udgivelsen af „Jesn
liv“ angreben af nogen og voldsomt sporet af andre holdt Renan
aldrig op med at polemisere. Han bibeholdt sin tankes ro uberørt af
al denne tvist, og hau vedblev at tale om kristendom og om den ka
tholske kirke med den samme finhed ja jeg kan sige mere, med
den samme respektfulde, omend uafhængige, sympathi.
Aaret 1870 danner en afgjørende epoke i Renans liv. Det aar
blev en ny krise. Dra det øieblik, han emanciperede sig fra sin første
440
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
