Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uden at støde paa Bjørnson, Bjørnson, Bjørnson? — Og saa kom
mer Manden her ganske frækt og er bare 60 Aar . . .
—Og han lægger sig ikke til Ro paa sine Laurbær. Sj elden
var han den centrale Personlighed i Dagens Kamp mer end nu.
Og som i Regelen vaier hans Hjehnbusk der, hvor Huggene falder
tættest. Ikke saa, at han er ufølsom for Saar; tvertimod; nogle
siger, at han skal være meget ømfindtlig. Men han maa nu være
der, hvor Striden er skarp alligevel.
Saa er Høvdingens Natur, eller om vi vil sige hans Skjæbne.
Han elsker Afgjørelser og drager did, hvor Afgjørelserne falder.
„At være, hvor det netop gjaldt - —!“ er ham en Nødvendighed.
Det er kanske ikke „noget at takke ham for“; han følger sin
Skjæbne som andre. Imidlertid kan nok saadan en Høvdinge
skjæbne ha Krav paa en vis Ærbødighed.
Nu gaar det naturligvis som det kan med Ærbødigheden, saa
længe Kampen staar paa; Retfærdighed og Yrede forliges daarlig.
Men saa skal vi ialfald være retfærdige „mellem Slagene“.
Jeg taler i manges Navn, naar jeg siger, at de af os saa
kaldte „yngre“, der delvis er komne i Opposition til Bjørnson,
ikke paa nogen Maade vil finde os i at bli forvekslede eller
sammeriblandede med visse professionelle Bjørnsonhadere fra en
antediluvial Tid, — skuffede, traurige Existenser, som i sit afmæg
tige Raseri søger en Lettelse for sit Sind ved i den bedre Presse
at vise den store Digter og Patriot sin Uvilje paa den bekjendte,
nedknappede Maade, Strilerne i fordums Tid skal ha benyttet. Yi
kan være saa uenige med B. B. som vi vil; men vi hører ikke til
den Dannelse.
Det hænder, at vi vender Klo mod Klo; Retningerne maa nu
engang brydes. Men om det en Dag skulde gaa paa Livet løst —;
vi er ikke med paa at hugge en Høvding i Ansigtet.
Jeg synes, at en Dag som i Dag byder en vis Anledning til
at udtale dette.
Bjørnson hædres i Dag af flere end dem, der trykker hans
Haand paa Aulestad.
Jeg tror, jeg har en Anelse om, hvacl disse sidste 30—40 Aar
betyder i vor norske Udvikling. Det kan ikke være saa bent frem
at sige, hvordan det egentlig vikle være gaaet dette tungføre, frygt
agtige Folk, som endnu ikke var blit et Folk, — bvis det ikke ud
af sit Yæsens Dyb havde magtet at skabe saadan en mægtig Liv
sens Uro og Energi, som det i rette Stund skabte i Bjørnstjerne
Bjørnson! Alle andre herlige Mænd og høie Aander deres ufor-
450
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
